Jobbet "Kvalitetschef til global kvalitetsledelse og procesoptimering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

OMT er en højt specialiseret konsulentvirksomhed, hvor vi arbejder med avanceret engineering inden for en række discipliner, hvor vores kunders succes - og ikke mindst sikkerheden for mennesker og miljø - er helt afhængig af kvaliteten af vores arbejde. Vi arbejder allerede med integrerede IT løsninger indenfor 3D modellering, som muliggør struktur og overblik, og virksomheden er ISO 9001:2015 certificeret. Men vores ambitioner på kvalitetsområdet er højere. 

Ansvar for at udvikle kultur og systemer 
Dit ansvar bliver derfor som kvalitetschef at forankre kvalitetsprocesserne bredt i organisationen med det sigte at gøre kvalitetssystemet til et integreret ledelsesværktøj.

Dine vigtigste opgaver bliver at udbygge en kvalitetskultur og robuste processer mellem vores afdelinger i Danmark, Kina, Indien og Canada gennem:

  • Vedligeholdelse og udvikling af OMT’s ISO9001:2015 
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af QA/QC træning
  • Facilitering af continuous improvement i OMT’s processer
  • Gennemførelse af NCR ledelse og interne audits 
  • Opfølgning på KPI’er og udarbejdelse af ledelsesrapportering  

Der er tale om en ny funktion, hvor du vil få varierede og spændende opgaver, og hvor fokus og prioritering i høj grad vil være op til dig. Du vil få mange berøringsflader til kolleger, kunder og samarbejdspartnere over det meste af verden, og du skal forvente rejseaktivitet i størrelsesordenen 10 til 15 dage om året.

Erfaring med kvalitetsledelse i teknisk projektmiljø
Der kan være flere indgange til jobbet, men det er en forudsætning at du har opbygget din erfaring i en virksomhed eller koncern, hvor kvalitetsledelse har været en central del af organisationens processer.
Optimalt har du arbejdet med kvalitetsledelse indenfor projektverdenen, hvor kompliceret teknik og langvarige processer har været omdrejningspunktet, f.eks. off-shore, vind, fremstilling af procesudstyr eller måske rådgivning.

Du er sikkert ingeniør, men retningen er ikke afgørende, da du allerede tidligt har valgt kvalitet og processer som dit primære arbejdsfelt. Du har naturligvis erfaring med ISO 9001 og gerne andre certificeringer, og du forstår at sætte dig ind i virksomhedens bagvedliggende proces flow.

Som person har du en systematisk og metodisk tilgang til opgaverne, men er samtidig så smidig, at du kan sætte dig ind i forretnings behov. Du er opsøgende og kommunikerende, og du trives med at være i tæt indgreb med organisationen - både når du skal støtte, og når du skal frustrere. OMT er en meget international virksomhed, og det er derfor et krav at du kan begå dig ubesværet på engelsk og dansk.

Frihed til at løse opgaven i ambitiøst miljø
Du tilbydes en meget spændende rolle i en virksomhed i rivende udvikling. Jobbet giver dig stor indflydelse på virksomhedens videre udvikling og en stor frihed til at nå dine mål. Miljøet er præget af meget høj faglig kompetence og stolthed, og du vil opleve en god kombination af høj ambition og en vilje til at opgaverne løses i en god og afbalanceret tone. Du kommer til at arbejde i et meget internationalt miljø og du får mulighed for at opbygge vigtige relationer over hele verden. 

Du får arbejdssted i unikke rammer i et renoveret pakhus på havnen i Odense, og attraktive arbejdsforhold. 

Ansøgning
Deadline for ansøgning er 23. juni 2017. Send din ansøgning sammen med CV og relevante bilag via "Ansøg" linket.

Hvis du har spørgsmål til jobbet som kvalitetschef hos OMT, er du velkommen til at kontakte Niels Ammundsen, email niam@odensemaritime.com og telefon +45 2428 9920 eller Jytte Ravn Jyrkinewsky, email jrj@odensemaritime.com eller telefon +45 3083 0806

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder