Jobbet "It-sikkerhedsspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-sikkerhedsspecialist med fokus på mobile device forensic 

Du vil udfordres i et fagligt stærkt forensic-miljø med spændende opgaver og dygtige kolleger. Du er af natur vedholdende og nysgerrig - og ikke sådan lige til at slå ud af kurs.

Vi ønsker at supplere vores team med et antal medarbejdere, med særligt fokus på mobile devices. Vi søger derfor en erfaren tekniker, og gerne en nyuddannet med højt fagligt drive/glød.

Om os
Vi har et stærkt IT-forensic team, som løbende er involveret i at udrede og forsvare over for cyber angreb på servere, PC’er og mobile devices. Der er derfor en solid base af erfaring, men også mange nye opgaver i fremtiden.

Som led i arbejdet vil du være en del af Danmarks Computer Network Defence (CND) arbejde, og vil skulle støtte forsvaret i opgaver, der involverer Computer Network Operations (CNO).

Arbejdsmiljøet på kontoret er præget af teamwork, en uformel omgangstone samt af, at vi i fællesskab har målet for øje. Vi har et højt teknisk niveau, og vil via kurser og intern oplæring klæde nye medarbejdere på til de mange opgaver.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) skal bl.a. beskytte Danmark mod trusler rettet mod samfundsvigtig informations- og kommunikationsteknologi (ikt), sikre en robust ikt-infrastruktur i Danmark og varsle om og imødegå cyberangreb samt beskytte danske interesser i cyberspace.

Om dig
Din opgave vil, som et led i udviklingen inden for cybersikkerhed, være at gennemføre sikkerhedstekniske undersøgelser af mobiltelefoner, tablets samt andet udstyr involveret i cyberangreb.
Du vil skulle bruge din viden til at identificere og forsvare nationen imod angreb fra bl.a. fremmede stater. Du vil skulle bidrage med tekniske analyser i forbindelse med cyberangreb, og du skal blandt andet løse følgende opgaver:

  • Sikkerhedstekniske analyser og IT-forensic af devices og systemer mhp. at finde avancerede angreb
  • Bidrage til udvikling /videreudvikling af metoder til at identificere angreb på IT infrastruktur, herunder automatiserede løsninger til parsning af data
  • Ved cyberangreb indgå i Incident Response teams, hvor du skal identificere og beskytte angrebne systemer hos ofre

Du er uddannet ingeniør, datalog, datamatiker eller har tilsvarende tekniske kompetencer.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar, have gode analytiske evner og kritisk sans kombineret med evnen til at arbejde i teams.

Vi forventer, at du er initiativrig, nysgerrig og har et drive for at levere nye og innovative løsninger. Du bør have erfaring med scripting og udvikling, og er hurtig til at omsætte den træning, du får til løsninger. 

Du må gerne have erfaring med udvikling specifikt til mobile devices, eller tele infrastruktur generelt, og du har en holdning til godt håndværk i opsætning af infrastruktur.

Du behersker engelsk med henblik på at kunne deltage i internationale arbejdsgrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.
Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund eller uddannelse til at søge stillingen.

Arbejdssted
Center for Cybersikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via "Ansøg" linket.

Ansøgningen skal være FE i hænde senest den 29. maj 2017

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til HR på 3332 5566 lokal 2221. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder