Jobbet "Data- og IT-medarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Data- og IT-medarbejder til Miljø og Råstoffer 

Vil du arbejde med databaser og fagsystemer - og være med til at understøtte Region Syddanmarks indsats på miljø- og råstofområdet?  

Vi kan tilbyde et inspirerende og fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på at være med helt fremme på den tekniske front. Her får du en utrolig varieret hverdag med engagerede kolleger, som har en holdning til og dagligt benytter de systemer, du er med til at holde i luften.  

Drift og udvikling af fagspecifikke IT-løsninger  
Som data- og IT-medarbejder bliver du en del af vores interne IT-gruppe, som sikrer, at afdelingen for Miljø og Råstoffer har funktionelle, effektive og tidssvarende IT-løsninger. Sammen med 4 kolleger i IT-gruppen skaber du let tilgængelig og anvendelig viden ud fra de store mængder data, som afdelingen dagligt arbejder med.  

IT-gruppens kerneopgaver er blandt andet:  

  • Drift, vedligehold og udvikling af fagsystemer til miljø- og råstofområdet  
  • Opbygning, strukturering, validering og administration af databaser  
  • Integration og udveksling af data med fagsystemer, fx via webservices  
  • Opsætning og programmering af hjælpefunktioner  
  • Support og undervisning af kolleger i Miljø og Råstoffer.  

Tværfagligt samarbejde og værdiskabende dataanvendelse  
Du løser opgaver i tæt dialog med vores fagteams, hvilket medvirker til løbende vidensdeling på tværs af funktioner. Du får ca. 60 engagerede kolleger, der dagligt benytter IT-fagsystemerne som en vigtig forudsætning for deres opgaveløsning. Endvidere vil du være i dialog med eksterne samarbejdspartnere som fx kommuner, rådgivere og IT-leverandører. Det er IT-gruppens mål hele tiden at tage udgangspunkt i brugernes behov.  

IT-medarbejder med databaseerfaring og en særlig interesse for miljøområdet  
Om du er IT-uddannet, miljøingeniør, geolog eller noget helt fjerde, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har en solid base inden for IT og data, og at du gerne vil udbygge dit kendskab til miljø- og råstofområdet. Vi forestiller os, at du kan honorere flere af følgende:  

  • har 2-3 års erfaring med databaser, datakvalitet- og struktur samt programmering
  • har erfaring med Microsoft-produkter, herunder Reporting Services, MS-SQL-server og T-SQL-programmering
  • har VBA-programmeringserfaring i Word og Excel
  • har kendskab til et eller flere af vores fagsystemener JAR, GeoGIS, Råstofdatabasen samt ESDH-systemet Acadre
  • har kendskab til GIS og GIS-analyser
  • er god til at kommunikere og kan oversætte og forstå brugernes behov
  • er god til at prioritere dine opgaver og kan holde mange bolde i luften i en travl hverdag
  • har erfaring fra en politisk ledet organisation.

Er Region Syddanmark noget for dig?
Miljø og Råstoffer er en del af Regional Udvikling i Region Syddanmark. Som afdeling har vi hovedansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening samt råstofforvaltningen inden for Region Syddanmarks område. Vi lægger vægt på kvalitet og faglighed i sagsbehandlingen, gode samarbejdsevner, samt at der er plads til arbejdsglæde og trivsel. Vi tror på, at vi finder de bedste løsninger i samarbejdet og dialogen med vores mange forskellige interessenter.  

Vil du vide mere?  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-specialkonsulent Hans Christian Ries på tlf.: 7663 1561.  

Sådan søger du  
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”Søg nu” nedenfor.  

Ansøgningsfristen er 5. juni 2017, og vi holder samtaler d. 15. juni 2017 og anden samtalerunde d. 22. juni 2017.  

I ansættelsesforløbet kan du blive bedt om at løse en case og gennemføre en personprofilanalyse.  

Ansættelsesbetingelser  
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset i Vejle.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder