Jobbet "Softwareudviklere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Softwareudviklere til Aarhus og Høje-Taastrup

Orbicon Informatik søger 2 softwareudviklere - 1 til Aarhus og 1 til Høje-Taastrup - der vil være med til at løfte vores produkter til det danske og internationale marked. Du bliver en del af en udviklingsafdeling i vækst, og vil deltage i alle produktudviklingsfaser i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen omkring de nyeste teknologier og metoder. Vi har en meget uformel arbejdsform, hvor alle kan være med i arkitektur- og teknologivalg.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Orbicon Informatik er et selvstændigt forretningsområde i Orbicon, og du vil få ca. 40 dygtige og ambitiøse kolleger, der lægger vægt på det gode samarbejde og ambitionen om at levere fremragende produkter til vores kunder. Vi udvikler software og løsninger til samfundsnyttige formål, hvor du kommer til at gøre en forskel. Du hjælper bl.a. forsyningsselskaber og det offentlige med at bruge IT til at håndtere klimaforandringer, byudvikling og naturforvaltning.

Orbicon er en rådgivende ingeniørvirksomhed med cirka 600 engagerede kollegaer fordelt på 14 kontorer i Danmark, 2 i Grønland, 1 i Island og 4 i Sverige. Vi bruger hinanden på tværs af faggrænser og geografiske skel for at skabe de bedste og mest intelligente bæredygtige løsninger. Vi arbejder med at løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står over for i forbindelse med klima, energi, miljø og natur.
 
Om dig
Du har erfaring med udvikling af professionel software og applikationer, og du har en relevant, teknisk uddannelsesbaggrund. Vi leder efter udviklere med flere forskellige kompetencer, da vi arbejder med mange forskellige vidensområder. Du har derfor erfaring med én, og allerhelst flere, af nedenstående teknologier:

  • .NET/C#
  • ASP.NET
  • HTML5, Angular2, TypeScript, CSS, JavaScript, jQuery, Ajax
  • MS Azure
  • MS SQL, PostgreSQL, Oracle
  • WCF, WPF 

Orbicon Informatik anvender desuden en bred vifte af tredjepartsprodukter, og har du erfaring med disse vil det være en fordel. De primære tredjepartsprodukter inden for GIS-området er:

  • Kommercielle; Esri’s ArcGIS, Bentleys MicroStation
  • Open Source; Openlayers, Geoserver, MapServer, QGIS 

Du har erfaring med at skrive god og veldokumenteret kode på engelsk. Erfaring med agile processer/SCRUM vil være en stor fordel, samt kendskab til software udviklingsprocesser både til produkter og kundespecifikke løsninger.

Som person er du videbegærlig, grundig og har stærke analytiske evner. Du er vant til at arbejde i teams med fokus på systematik og trives med at håndtere hele paletten af opgaver inden for produktudvikling af software - fra design til release.
 
Vi tilbyder dig

  • Stærke udviklingsmuligheder og gode arbejdsforhold
  • Spændende og varierede opgaver inden for produktudvikling
  • Kompetente og ambitiøse kolleger i et uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for karriereforløb i vores interne uddannelsesprogram, Orbicon Academy
  • Opgaver og projekter, der giver værdi for både kunder og samfundet
  • Et stærkt IT-fagligt miljø og mulighed for løbende videreuddannelse

Ansøgning
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Kay Lindgaard Pedersen på 4029 7607. Stillingen har ansøgningsfrist 1. juni, men vi behandler ansøgningerne løbende.
Du kan læse mere om Orbicon Informatik og vores produkter på www.orbiconinformatik.dk
 
Send din ansøgning via "Ansøg" linket herunder og vedlæg meget gerne links til løsninger, du har arbejdet på og en beskrivelse af dit bidrag til dem.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder