Energinet

Product Manager til nøgleposition i energibranchen

Udløber i dag

Virksomhed
Arbejdssted
Fredericia
Oprettet
5. maj 2017
Udløber
28. maj 2017
Ref
83992
Kontakt
Einar Ritterbusch - Tlf. 3092 3063
Jobtype
Fastansættelse

- Vær med til forme fremtiden i et af Danmarks allervigtigste kontrolcentre.

Som Product Manager er du med til at implementere de løsninger, der løfter den grønne omstilling og sikrer, at der fortsat er strøm i stikkontakten i hele landet i alle døgnets timer, når elsystemet omstilles til vedvarende energiløsninger. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia, hvor der er højt til loftet og lyse storrumskontorer. Vi ligger tæt på motorvejsnettet, og der er velfungerende kørselsordninger fra bl.a. Aarhus og Odense.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Produktansvarlig for driftskritiske systemer
Du indgår i afdelingen Styresystemer, som er produktansvarlig for alle driftskritiske styresystemer og løsninger til KontrolCenter El. Du bliver produktansvarlig for dels vores revisionsplanlægningssystem, der hjælper kontrolcentret med at koordinere udetid på vores transmissionsnet, og dels for vores logningssystem, der logger fejl på transmissionsnettet og anvendes til fejlanalyser. Som Product Manager er du ansvarlig for produktstyring i systemernes komplette livscyklus. Dine opgaver spænder således fra løbende behovsafdækning til udarbejdelse af kravspecifikationer, deltagelse som kunde i udviklingsprojekter, release-styring for produkter i drift og udfasning – ligesom du står for at udarbejde business cases og beslutningsoplæg. Samtidig er du ansvarlig for datakvalitet og stabilitet i systemerne samt risk management inden for dit produktområde. Endeligt deltager du i tværgående projekter som repræsentant for forretningen og skal derfor kunne håndtere en bred vifte af stakeholdere.

Du kan se frem til et udfordrende job med stor samarbejdsflade på tværs af organisationen, hvor du har en afgørende indflydelse på, at vores systemer bliver vedligeholdt og udviklet i den rigtige ret-ning. Du bliver del af en afdeling med 15 højt specialiserede medarbejdere, som fungerer som binde-ledet mellem KontrolCenter El og it-afdelingerne.

Forretningsorienteret Product Manager med gennemslagskraft
Du har en videregående teknisk uddannelse som fx stærkstrømsingeniør eller maskinmester og har derudover erfaring med lignende opgaver i krydsfeltet mellem drift og it fra en større virksomhed, hvor du har opnået såvel teknisk kendskab til it-systemer som kendskab til drift af højspændingssy-stemer og fejlsituationer omkring dette. Det er et krav, at du har bred erfaring inden for it, og ideelt er du certificeret i projekt- eller produktledelse. Sprogligt kan du begå dig i skrift og tale på et højt niveau på både på dansk og engelsk.

Som person arbejder du struktureret og har fokus på høj kvalitet. Du er samtidig en person med en gennemslagskraft, der gør dig i stand til at sætte dagsordenen og forklare og begrunde dine beslutninger – teknisk såvel som forretningsmæssigt. Sidst men ikke mindst er du forretningsorienteret og god til at samarbejde, kommunikere og motivere.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 28. maj 2017. Vi forventer at holde første samtalerunde 7. juni 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Einar Ritterbusch på telefon 3092 3063. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder