Elektronik udviklingsingeniør
Er du en dygtig elektronik udviklingsingeniør?
Er du en dygtig elektronik udviklingsingeniør?
Kunne du tænke dig at være med til at udvikle fremtidens optiske sensorer i uformelle omgivelser i dansk ejet internationalt koncern med udviklingsafdeling i forskerparken Scion DTU Lyngby?
Jobbet
Du vil blive tildelt produktansvar for en række produkter.
Derudover vil du komme til at deltage ny- og videreudvikling af koncernens eget produkt-program, og i udvikling af kundespecifikke løsninger.
Der er gode muligheder for at forme stillingen, men hovedarbejdsopgaverne i udviklingsafdelingen ligger inden for kredsløbsdesign (digital/analog) og embedded software udvikling.
Nyudviklinger vil normal ske i samarbejde mellem flere ingeniører og i interaktion med salg og kunder. Arbejdet går helt fra ’ide-fase’ med brainstorming og evt kundespecifikationer til indføring af færdigudviklet produkt i produktionen og endelig til en vis grad af support efter at produktet er nået ud til kunderne.
Opgaverne spænder fra kredsløbsdesign, embedded programmering , opbygning af prototyper til kostprisberegninger, godkendelser og udfærdigelse af produktionsdokumentation.
Kvalifikationer
Vi ønsker primært, at du er dygtig til kredsløbsdesign, men vi ser også meget gerne, at du både har erfaring med og lyst til at udvikle embedded software på mindre microcontrollere.
Desuden vil det være en fordel om du kan bidrage med andre kompetencer, som f.eks udlægning af print eller erfaring med mekanisk design.
Da koncernen har afdelinger i flere lande, og pga. dit produktansvar vil det være nødvendigt, at du behersker engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Derudover forventer vi, at du
- initiativrig, selvstændig og målrettet
- er struktureret og grundig
- er fagligt dygtig og har ambition om at levere kvalitetsarbejde
- har gode samarbejdsevner
- trives med uforudsete opgaver
Vi tilbyder en attraktiv stilling i et dynamisk team og uformelt miljø med mange eksterne samarbejdspartnere.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til Peter Sendrup 8870 8595 eller 2320 9272 eller ps@telco.dk.
Ansøgning sendes til:
Telco A/S, Scion DTU, Diplomvej bygning 373 S, 2800 Lyngby eller via nedestående ansøgningsskema senest Mandag d. 5. Juni 2017.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder