Jobbet "Konstruktør/ingeniør til konstruktøruddannelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

KEA byg søger konstruktør/ingeniør til konstruktøruddannelsen internationale linje

Vil du være med til at præge fremtidens byggeri? Og har du lyst til at arbejde med studerende og dele din faglige viden inden for områderne: Byggeriets processer, produktionsledelse, projektering og produktion? Så er jobbet som underviser (adjunkt) på KEA BYG måske noget for dig.

KEA BYG søger en adjunkt, der skal undervise på uddannelsen bygningskonstruktør, international linje inden for nedenstående faglige områder:

  • Byggeriets processer og produktionsledelse: Fra udbudsmateriale til afleveringsforretning. Byggepladsstyring, byggepladsproduktion og byggepladsindretning. Sagsøkonomi/økonomistyring og kalkulation. Dataudveksling - herunder anvendelse af BIM. Den multikulturelle byggeplads.
  • Projektering og produktion: Principper og metoder inden for projektering og projekteringsledelse - herunder anvendelse af BIM. Bygningskonstruktioner og byggematerialer - herunder produktionstegninger i forbindelse med projektering og produktion af bygge- og anlægsprojekter.

Om jobbet
Som underviser på KEA BYG kan du se frem til en alsidig hverdag i et internationalt miljø, hvor du både kommer til at undervise og deltage i forsknings- og/eller udviklingsprojekter, der understøtter undervisningen. En del af din rolle er også at skabe relationer til erhvervslivet til gavn for de studerendes læring og udvikling. På den måde udfylder du tre vigtige opgaver: undervisning, udvikling og relationsarbejde.

Vores studerende skal have den bedst mulige uddannelse, så de er godt rustet og har det stærkeste fundament som fremtidens arbejdskraft. Du bliver derfor en del af et undervisningsteam med høj faglighed, bred viden og solid erfaring inden for det byggefaglige felt. Desuden deltager du i udviklingen og gennemførelsen af uddannelserne i tæt samarbejde med teamet, dit netværk i byggebranchen samt samarbejdspartnere lokalt og globalt.

Arbejdsmiljøet er præget af, at mange ildsjæle er samlet på ét sted, og vi vægter den gode, faglige diskussion lige så højt som en uhøjtidelig omgangstone. KEA BYG har ca. 1000 studerende og 55 undervisere.

Ansættelsen er som udgangspunkt på fuld tid, men deltidsansættelse kan også være en mulighed.

Om dig
Du skal have en uddannelsesbaggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør. Du har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen og har lyst til at omsætte din viden og dine erfaringer til praksisbaseret undervisning. Vi ser gerne, at du har erfaring med undervisning, dette er dog ingen betingelse.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • kender og er fagligt opdateret i forhold til udviklingen og megatrends inden for byggeriet.
  • er en engageret og motiverende formidler, der kan være med til at udvikle, skabe retning og begejstring omkring dine fagområder.
  • er vant til at arbejde i et internationalt miljø og kan bruge engelsk som arbejdssprog - både mundtligt og skriftligt.
  • har et bredt fagligt netværk inden for byggebranchen.
  • kan planlægge undervisningsforløb med tilhørende undervisningsmateriale alene og i samarbejde med faggrupper.
  • kan indgå i udviklings- og innovationsprojekter, både sammen med andre uddannelses- og vidensinstitutioner, men også sammen med virksomheder og organisationer
  • har humoristisk sans, er lydhør og har gode samarbejdsevner.

Er du klar til nye udfordringer hos KEA?
Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning vedhæftet CV, kopi af eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via nedenstående link, senest den 19. maj 2017 kl. 12:00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Claudio Testa på telefon 2028 2422.

Stillingen ønskes besat den 1. juni 2017 eller hurtigst muligt herefter. Vi læser ansøgninger og indkalder løbende til samtaler.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder