Jobbet "It-driftkonsulent - med programmeringskompetance" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en person, der kan være med til den daglige drift af a-kasse systemet Modulus, automatiseringer og udvikling af løsninger til driftsopgaver. Teamet består i forvejen af fire driftfolk, hvoraf den ene fungerer som teamleder. 

Peter går på pension d. 31/1 2017, så der vil være en lang oplæringsperiode.

Alle i teamet deles om at stå for den daglige drift, og derudover har hver person sine områder. Dine områder er programmeringsopgaver indenfor fx automatisering, konvertering, udtræk, fejlanalyser og kvalitetssikring. Systemet er baseret på Oracle/Windows platform.
Du skal kunne tale og skrive flydende dansk.

Følgende kompetencer ønskes:
Jobbet kan bedst bestrides med erfaring inden for:

  • Drift af større it-systemer
  • Alm. Programmering - c#, Java mv.
  • Script programmering fx.   bat/cmd-filer, og Pyton (til weblogic)
  • Oracle erfaring
    o    Sql
    o    PL*sql
    o    Stored procedures/functions
    o    DBA-viden
    o    Samspillet mellem Oracles forskellige platforme
  • Godt kendskab til alm. utilities: Regneark, FTP-programmer mv.

Herudover vil det være ønskværdigt med:

  • Kendskab til a-kasse begreber.
  • Erfaring med dataudveksling med Nets og andre a-kasseparter.
  • Kendskab til Modulus-installation og - opgradering. Dette kan også læres i teamet.
  • Fornemmelse for udvikling af programmer og rutiner, der kan automatisere driftsopgaver.
  • Erfaring med dataudtræk af varierende art.
  • Evne til at vedligeholde vores mange forskellige produktions- og testmiljøer så de er opdaterede og dokumenterede.

Vi er klar over, at ovenstående er meget specifikt. Det skal ikke afholde dig fra at søge, hvis du ikke har kendskab til alle områderne. For os er det mere vigtigt, at du har den rette attitude end at du mestrer alle ovenstående teknologier.

Dagligdagen vil være præget af mange forskelligartede opgaver og kræver derfor lysten til at beskæftige sig med mange typer arbejdsopgaver. Du skal være venlig og hjælpsom, da der er direkte kundekontakt, og du skal være indstillet på at sætte dig ind i a-kassernes fagsystem, Modulus.

AKA-IT er en mindre virksomhed på 15 ansatte og er en sammenlægning af tre a-kassers it-afdelinger. Vi er ansvarlige for udvikling, drift, infrastruktur og it-support hos vores kunder Vi har frie arbejdsforhold under ansvar, godt kursusbudget og et rart afslappet arbejdsmiljø. Vi er en virksomhed med korte beslutningsveje. Har du fx forslag til at afprøve ny teknologi etc. er her vide rammer. Der er mulighed for stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og processer. 

Arbejdssted er Valby med gode parkeringsmuligheder og god offentlig transport. Du kommer til at sidde på 4-5 personers kontor. Der er betalt frokostpause, kantine, helbredsforsikring, samt 4 ekstra fridage ud over fem ugers ferie og 6 feriefridage.

Lyder dette som noget der kunne være interessant for dig, er du meget velkommen til at sende dit CV og/eller ringe for at høre mere.

Kontakt souschef Lene Andersen tlf. 3138 7041 eller mail: lja@akait.dk

Send din ansøgning via "Ansøg" linket

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder