Vi søger to udviklere - en erfaren og en junior

Virksomhed
Arbejdssted
København K eller Aarhus
Oprettet
1. maj 2017
Udløber
20. maj 2017
Ref
85087
Kontakt
Morten Kjærsgaard - Tlf: 2683 3471
Jobtype
Fastansættelse

Magenta er et utraditionelt og idealistisk IT-firma i rivende udvikling. Vi leverer open source produkter (og kun open source), primært til den offentlige sektor i Danmark og Norden. Magenta består pt. af 25 dygtige medarbejdere, der sætter en ære i at udvikle kvalitetsprodukter til vores kunder. Vi kan tilbyde gode arbejdsforhold, en uhøjtidelig og afslappet atmosfære med plads til læring og nytænkning og ikke mindst muligheden for at sætte præg på fremtidens IT.

Du arbejder fokuseret, og du koder måske i Python, Java og JavaScript. Men uanset hvilke sprog, du foretrækker, er vi interesserede i at høre fra dig, hvis du har mod på at udvikle dit repertoire.

Nice-to-haves er erfaring med Linux, Apache og MySQL/PostgreSQL. Og hvis du kender til SAML og Rest, er du tæt på at være selvskrevet til jobbet.

Vores produkter omfatter CPR Broker, Webscanner og komponenter til kommunernes rammearkitektur. Du kan finde listen her: magenta.dk

De fleste af os har kontakt med kunderne. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere med både kunder og kolleger.

Vi har kontorer i København og Aarhus, og det er ikke afgørende, hvor du bor, så længe du kan komme på arbejde på et af kontorerne. Du vil have 12-13 kolleger, uanset om du kommer til at arbejde øst eller vest for Storebælt, og du vil have tæt kontakt med de øvrige kolleger, der arbejder på kontoret i den anden del af landet.

Skriv og fortæl os, hvorfor vi skal tale med dig. Vi vil meget gerne ansætte dig, så du kan begynde så hurtigt som muligt.

Deadline er 20. maj 2017, og vi regner med at holde samtaler i sidste uge af maj.

Send din ansøgning med CV via "Ansøg" linket.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte direktør Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta.dk eller  Telefon: 2683 3471. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder