Jobbet "Teamleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er teamledelse og projekter inden for anlæg og forsyningsteknik dine spidskompetencer, så har du mulighed for at blive en del af Danmarks næststørste forsyning Novafos

Du sidder derfor muligvis allerede i en lignende stilling i en forsyning eller arbejder hos en rådgiver eller entreprenør og er nu motiveret for en stilling med særligt fokus på ledelse og overordnet styring af projekter i et spændende fagligt miljø i en forsyning.

Du finder det tillige attraktivt at blive en del af en ny forsyning, hvis vision det er at sætte nye standarder for effektiv drift, klimatilpasning og en ny effektiv rensestruktur for det samlede selskab. Novafos har en målsætning om at være på forkant med viden, arbejdsmetoder, teknologier og på én og samme tid have fokus på sikker og effektiv drift af ejerkommunernes miljø-, klima- og servicemål.

Om jobbet
Som teamleder vil du få en unik mulighed for at arbejde i Danmarks næststørste forsyning. Du bliver tillige en del af Novafos’ ledelsesteam og vil referere til afdelingslederen for Plan & Projekt, Tina Otterstrøm Jensen. Du vil være med til at samle den nye organisation gennem en ny fælles kultur. Grundet en professionel styret fusionsproces vil du møde et team bestående af 13-15 engagerede og kompetente medarbejdere, som er åbne og motiveret for at tage de næste skridt med deres nye leder. 

Du trives derfor rigtig godt i rollen som leder og har allerede solid erfaring med at lede en afdeling eller et projektteam. Du forstår at samle et team og skabe motivation og fælles engagement. Du finder det spændende at skulle navigere med de udfordringer, der uvilkårligt vil komme i en proces, hvor en god afdelingskultur opbygges. Du formår derfor at få dine medarbejdere til at favne både nye kolleger og nye samarbejdsformer. Du viser retningen og involverer dine medarbejdere mod nye mål. Du opnår respekt og motiverer dine medarbejdere til at tage ejerskab og videndele både i forhold til velkendte og nye opgaver.

Du bliver tillige en del af en af de største projektafdelinger inden for forsyningsområdet og får det overordnede ansvar for afdelingens projektportefølje. I samarbejde med teamlederen fra projekt 1 vil du være med til at fastlægge fordelingen af projekter i henholdsvis Projekt 1 og Projekt 2, hvorved du også får indflydelse på sammensætning af dit team. En af dine første opgaver vil være, at du i samarbejde med det øvrige ledelsesteam skal udarbejde et udkast til en investeringsaftale for kommende projekter for forsyningens 9 ejerkommuner. 

Som projektansvarlig sikrer du, at der er allokeret de rette ressourcer til igangværende og nye projekter, og at projekterne bliver udført som aftalt i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Dit faglige overblik og din erfaring med anlægs- og forsyningstekniske projekter gør, at du naturligt agerer som sparringspartner over for dine medarbejdere, når der er behov for det. I forhold til samarbejdet med rådgivere og entreprenører er du tillige vant til at tage dialogen og de udfordringer, som der måtte være undervejs i et projekt. 

Din rolle hos os
Du kommer til at arbejde i en af de største forsyninger i Danmark, som ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med et fagligt og inspirerende og udviklingsorienteret miljø. 

Du vil organisatorisk været placeret i teamet Projekt 2, som er en del af Plan & Projekt. Plan & Projekt består af fem teams; Projekt 1 og Projekt 2, Plan Rens & Afløb, Plan Vand og GIS. Plan & Projekt forventes sammen med selskabets administration at blive samlet i sidste halvdel af 2017 i et fælles domicil beliggende enten i Farum eller Birkerød.

Din profil

  • Du er uddannet ingeniør eller har tilsvarende teknisk uddannelse med kendskab til anlægs- og forsyningsteknik
  • Du har minimum 3-5 års ledelseserfaring enten som projektchef eller teamleder
  • Du er en erfaren projektleder i at styre, planlægge og udføre anlægs- og forsyningstekniske opgaver
  • Du har erfaring med ressourceplanlægning i forhold til projektbemanding 
  • Du er vant til at samarbejde med rådgivere og entreprenører i forhold til udbud og udførelse af projekter
  • Du er vant til at arbejde med større tværfaglige projekter i samarbejde med andre fagområder
  • Du besidder gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

Som person er du udadvendt og proaktiv. Du er lyttende og troværdig og motiveres af at skabe resultater gennem andre. Du arbejder struktureret og fokuseret med dine egne opgaver. Du er forandringsparat og trives godt med at skulle sætte nye rammer. Du er nysgerrig, når det gælder udfordringer og kan lide at sætte dit præg på tingene. Du har målet for øje både medarbejdernes trivsel og udvikling, men også planlægning og styring af afdelingen i forhold til fagligt fokus, projekter og afdelingens fortsatte udvikling.

Ansættelsesforhold
Løn fastsættes efter kvalifikationer
Ansættelsestidspunkt: Snarest

Ansøgningsfrist: 31. maj 2017

Novafos ønsker den bedst egnede til stillingen. Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen. Alle interesserede opfordres til at søge dette spændende job. Ønsker du at høre mere, inden du søger stillingen, bedes du kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 5168 9858. Samtaler holdes løbende, så send din ansøgning og CV via "Ansøg" linket, Projekt 2” hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder