Jobbet "Teknisk Produkt Supporter/Bygningskonstruktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. Se mere på velux.com/career og velux.dk/karriere

Vil du være en del af et dynamisk team og har du en teknisk baggrund som bygningskonstruktør/ingeniør med erfaring som tømrer? Brænder du for at komme ud på Europas tage og gennemføre testinstallationer af VELUX produkterne med vores udenlandske kollegaer? Har du lyst til at arbejde med teknisk dokumentation, byggeteknik og deltage i udviklingsprojekter? Så læs videre og ansøg.

Dine opgaver og udfordringer
Du bliver en del af After Market Sales & Support teamet på vores hovedkontor i Hørsholm, der er ansvarlige for at give teknisk installation- og produktsupport samt rådgivning til de europæiske VELUX salgsselskaber inden for alle tekniske aspekter af vores produkter.

Du bliver ansvarlig for et bestemt produktområde med hensyn til teknisk support, teknisk dokumentation og er med til at sikre, at vores produkter anvendes og installeres byggeteknisk korrekt. Med din tekniske flair skal du sikre, at håndværkerne får en professionel oplevelse af VELUX produkterne; lige fra installationsvejledninger til færdig installation i taget.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig teknisk produktsupport til de europæiske salgsselskaber
  • Rådgivning af håndværkere på byggepladser om byggeteknisk korrekt installation og bedste anvendelse af VELUX produkter
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation i forbindelse med produktnyheder og ændringer
  • Indsamling af teknisk input og feedback fra markederne i forbindelse med byggepladsbesøg
  • Deltagelse i test for at sikre, at produkterne lever op til de stillede krav og kvalitet med det mål at forbedre og optimere det eksisterende produktprogram samt for at give input til udviklingen af nye produkter.

Du vil være en del af en global organisation, hvor der kan forventes en rejseaktivitet på 30 - 40 dage om året i Danmark og Europa.

Din baggrund
Du er nyuddannet bygningskonstruktør/ingeniør eller har 2-3 års erfaring, desuden med baggrund som tømrer eller lignende, har lyst til at arbejde med VELUX produkter og yde professionel support til vores kunder samt være med til at sikre, at der er gode samarbejdsrelationer imellem alle parter.

Du er rutineret bruger af Microsoft Office og har måske kendskab til Revit og AutoCAD.

Du har specifik viden omkring tagkonstruktioner og de enkelte materialers funktion, som indgår i konstruktionen. Derudover har du viden omkring korrekt indeklima i boligen; herunder kondens problematikker i konstruktioner. Du skal bidrage med viden om håndværkertraditioner og nye typer af tagkonstruktioner fra markederne, så VELUX fortsat i fremtiden kan udvikle markedsledende produkter.

Du evner at arbejde selvstændigt og bevare det gode humør og overblikket i en travl hverdag. Du er struktureret, har en vedholdende tilgang til opgaveløsningen og sætter en ære i at fuldføre dine opgaver til tiden. Du er samtidig en holdspiller med et stort drive som nemt samarbejder med mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Du er god til at kommunikere, da du vil få en bred kontaktflade både i Danmark og Europa. Derfor skal du beherske engelsk i skrift og tale.

Dine muligheder
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en virksomhed, der giver dig mulighed for at påvirke din egen udvikling i et attraktivt internationalt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Gensidig respekt og grundighed er blandt de centrale værdier. 

Udover et højt fagligt niveau, er vi præget af en uformel tone og en sund sans for humor. Vi arbejder som et team for at nå vores ambitiøse resultater, og derfor er det vigtigt, at der vises stor fleksibilitet. Vi værdsætter et konstruktivt samarbejde i teamet på tværs af landegrænser, således at vi sammen leverer resultater af høj kvalitet.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at tage kontakt til Kenneth Heller på +45 2020 8494, eller find os på velux.com

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt og senest den 14. maj 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder