Jobbet "AC-fuldmægtig/ingeniør til Infrastrukturafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ønsker du at arbejde i en politisk ledet organisation? Vil du arbejde med et område med stor bevågenhed og betydning - såvel politisk som i medierne? Trives du med masser af ansvar og højt til loftet? Så er infrastrukturafdelingen stedet for dig!

Om stillingen
Du vil blive en del af Infrastrukturafdelingen, hvor dine opgaver primært vil relatere sig til infrastrukturen med fokus på havneområdet. Her skal du være med til at styrke målsætningerne generelt i centraladministrationen, samt i relation til eksterne samarbejdspartnere. Opgaverne spænder bredt, og udover traditionelle departementale opgaver, vil du ligeledes fungere som bygherre på alle anlæggelses- og vedligeholdelsesopgaver inden for havneområdet.

Men da vi er en lille enhed, er samarbejde og fleksibilitet på tværs af sagsområder en forudsætning. Den rette kandidat kan derfor ligeledes varetage anlægsopgaver på luftfartsområdet samt andre opgaver inden for afdelingens områder.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse - denne kan være både af teknisk karakter - eksempelvis ingeniør - eller generalist. Du er udadvendt og god til at skabe relationer. Har veludviklede kommunikationsevner både i skrift og tale samt erfaring med eller forståelse for arbejdet i en politisk organisation. Du er god til at samarbejde på tværs af enheder samt til at formidle kompliceret stof på en let forståelig måde. Du trives i en travl dagligdag, hvor du bevarer overblikket og sætter handling bag idéerne. Kendskab til bygherrefunktionen er en fordel men ikke en forudsætning, ligesom erfaring og interesse for infrastrukturområdet vægtes positivt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Besvarelse af henvendelser inden for havneområdet.
  • Udmøntning af den overordnede havnestrategi
  • Varetagelse af bygherrerollen for anlægsprojekter
  • Projekt- / kontraktstyring
  • Styring, disponering og kontrol af departementets anlægsbevillinger og budgetopfølgning
  • Korrespondance og styring af eksterne rådgivere på konkrete projekter
  • Fungerer som den centrale havnemyndighed for hele Grønland.
  • Udarbejdelse af strategi for udmøntning af sektorplan for havne.
  • Indgåelse og opfølgning på kontrakter med leverandører af varer og tjenesteydelser på havneområdet.
  • Udarbejdelse og implementering af love, bekendtgørelser og retningslinjer.
  • Koordinering og udarbejdelse af sager til Naalakkersuisut og Inatsisartut
  • Du vil herudover fra tid til anden skulle løse opgaver fra andre dele af Infrastrukturafdelingen.

Om os
Infrastrukturafdelingen indgår som én af fire afdelinger under Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger. Infrastrukturafdelingens opgaver spænder bredt - alt til lands, til vands og i luften falder indenfor ansvarsområderne, idet vi løser opgaverne på søfarts-, luftfarts- havne- og teleområderne. Arbejdet i Infrastrukturafdelingen foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø med gode muligheder for at tage ansvar og opnå faglig udvikling. Omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør. Vi har travlt, men du vil erfare, at vi er en arbejdsplads med respekt for at arbejdsliv og fritid skal hænge sammen.

Om ansættelsen
Ugentlig arbejdstid er 40 timer. Løn - og ansættelses vilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og tiltrædelsesdato
Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 19/5 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22.

Dato for tiltrædelse er den 1/6 2017 eller efter aftale.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Gitte Jensen: gije@nanoq.gl, tlf. 34 69 59 eller afdelingschef Andreas Østbirk: aost@nanoq.gl, tlf. 48 31 66.

Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, 
Box 909, 
3900 Nuuk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder