Jobbet "PHP-programmør til Samfundsvidenskab" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er PHP dit andet sprog? Har du lyst til at være en del af et strategisk udviklingsteam med gode kolleger og højt til loftet? Så kan dette være den rigtige stilling til dig!

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU er i en rivende udvikling, og har valgt at gøre digital udvikling til et strategisk indsatsområde. I den sammenhæng leder vi efter en PHP-programmør, som kan hjælpe til med at realisere denne indsats.

Internt på SDU er vi kendt som SFEO, som historisk står for Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Edb-Organisation, men officielt hedder vi SFEO IT-drift og udvikling. I praksis betyder det, at vi er en afdeling, som har til opgave at understøtte fakultetet i kerneopgaverne - undervisning, forskning og formidling. Vi har en relativ bred palette af arbejdsopgaver, som spænder fra generel IT-support og -drift til IT-pædagogisk udvikling, E-læring og IT-assistance ved eksamen. Vi prioriterer et godt socialt arbejdsmiljø, så du kan også få en opgave, der understøtter fakultetets deltagelse i DHL-stafetten og lignende.

Udviklingsteamets primære opgave er at udvikle smarte løsninger til understøttelse af de administrative processer samt forsknings- undervisnings- og formidlingsprocesser. Vi er i dag 13 fuldtidsansatte og 9 studentermedhjælpere i SFEO til dette arbejde. En af vores udfordringer, er at ingen af os er IT-uddannede. Derfor vil det være en fordel at du har en it-uddannelse, f.eks. en kandidatuddannelse i datalogi, men det vigtigste er, at du er skarp på PHP.

Hvad kan du i dag? Du skal have erfaring med PHP-programmering og udvikling af webapplikationer. Derudover er det et stort plus, hvis du kan grundlæggende SQL og har beskæftiget dig med MySQL eller PL/SQL. Programmeringserfaring fra andre sprog er også et plus.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • udvikling af webapplikationer fra start til slut
  • support på egenudviklede systemer
  • periodiske ad-hoc opgaver

For at du kan begå dig hos os bør du kunne nikke ja til flere af følgende udsagn:

  • du kan arbejde målrettet - både selvstændigt og sammen med andre
  • du kan have mange bolde i luften samtidigt og er fleksibel
  • du er kreativ, åben for nye ideer og ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • du kan håndtere pres og kan arbejde struktureret

Hvis du derudover også trives i et miljø med en til tider kontant, men kærlig tone og hvor sort humor er i højsædet, så lyder du som vores nye kollega!

Vi kan tilbyde et åbent og sjovt arbejdsmiljø med højt til loftet, fleksible arbejdsforhold og en af universitetets bedst sammenspillede enheder.

Hvis dette har vakt din interesse, så send en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du mener, at lige netop du kunne passe ind hos os. Husk at vedlægge relevante bilag.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 17. maj 2017 kl. 23.59.59 , og skal uploades via det link du kan finde nederst i stillingsopslaget på http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger.  

Ansættelse sker efter relevant overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte leder af SFEO Jan Pedersen på telefon 6550 2233, 6011 2233 eller på e-mail jan@sam.sdu.dk. Hvis du ønsker at tale med en nuværende medarbejder på SFEO, kan du kontakte Kevin Gram på telefon 65 50 40 98, 24 37 80 41 eller på e-mail keg@sam.sdu.dk.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg" nederst på siden.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
 
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
 
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal være registeret i vores system senest den   17/05/2017 kl. 23.59.59.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder