Jobbet "Projektleder eller Ingeniør søges til Team Trafik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

GENOPSLAG - Projektleder eller Ingeniør søges til Team Trafik i Næstved Kommune

Center for Trafik og Ejendomme søger en ny kollega, der gerne vil gøre en forskel for borgerne i Næstved Kommune.
 
Du skal arbejde med planlægning af anlægsprojekter og projektledelse af det enkelte projekt, således at politikere, borgere, entreprenører, rådgivere, erhvervsliv og andre interessenter ser positivt på de anlægsprojekter som du kommer til at stå i spidsen for.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!  

Du skal forvente at både politikere, borgere og lokalpressen har fokus på de projekter som du er ansvarlig for – og du skal således være i stand til at gøre rede for projektplanlægningen og fremdriften for det enkelte projekt i mange forskellige sammenhænge – også gerne hvis der kommer henvendelser fra pressen.
 
Vi tilbyder

  • en ansvarsfuld stilling, hvor du har ansvaret for at kommunens mindre anlægsprojekter bliver en succes
  • mulighed for at gøre en forskel i hverdagen, hvor du kommer til at skulle træffe selvstændige beslutninger, der skal passe ind i spændingsfeltet mellem entreprenører, borgere, kolleger, rådgivere og politikere, der alle kommer til at have en interesse i anlægsprojekterne
  • arbejde i en organisation, hvor forandring og forbedring er nøgleord i en dagligdag, der vil udfordre dig professionelt og samtidig give dig mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer

Vi forventer, at du

  • er dygtig til at udtrykke dig letforståeligt – både når du skriver til borgere, politikere og samarbejdspartnere – men også når du tager telefonen
  • har erfaring med projektledelse og har en personlighed der gør, at de udfordringer som du står over for, mødes med lysten til at gøre en forskel
  • er indstillet på at du er ansat i en politisk organisation, hvor opgaverne er alsidige og uforudsigelige – og er indforstået med at bistand til de politiske beslutningstagere er en nøgleopgave for at lykkes i hverdagen
  • har kendskab til vejlovgivning, trafiksikkerhed og trafikplanlægning, generel projektstyring, borgerbetjening og erfaring med de politiske spilleregler – eller er villig til at lære det…

Antallet af anlægsprojekter som du får ansvaret for kan variere fra år til år, men du skal forvente at der gennemføres omtrent 10-15 projekter, med en anlægsøkonomi pr. projekt i spændet fra ca. 100.000 til ca. 1-2 mill. kr. Desuden vil der være en del opgaver med at lave råskitser og overordenede budgetforslag til præsentation på Teknisk Udvalg, således at der kan træffes en beslutning om der skal afsættes midler til det enkelte projekt.
 
Vi har travlt, så det er vigtigt, at du kan prioritere mellem opgaverne – og også accepterer, at nogle opgaver ikke kan løses med det samme. Alligevel er det vigtigt, at du er en holdspiller, som står klar til at hjælpe dine kolleger, hvis det brænder på. Tilsvarende kan du forvente, at dine kolleger står klar til at hjælpe dig.
 
Du kan se job- og personprofilen her.
 
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte den faglige koordinator i trafikteamet: Jesper K. F. Hansen på telefon 2545 1706, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 
Ansøgningsfrist, Torsdag den 11. maj 2017.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 17. maj 2017. Du kan forvente at du vil blive stillet en anlægsteknisk opgave i forbindelse med samtalen som du kan fortælle hvordan du vil løse ud fra dit projektledermindset.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder