Jobbet "Ingeniør til SRO-afdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som markedsledende ingeniør-og entreprenørfirma inden for bioløsninger søger vi til stadighed at forbedre vores teknologi og tilbyde den bedste biomassefyrede kraft i verden. Det er der stor efterspørgsel efter, hvorfor vi søger en eller flere ingeniører til SRO-afdelingen. SRO-afdelingen beskæftiger sig med styring, regulering og overvågning af kedler og kraftværker - meget komplekse og udfordrende systemer.

Opgaven
Som ingeniør i SRO-afdelingen vil du i tæt samarbejde med de andre ingeniører og konstruktører i afdelingen indgå i de daglige projekter og arbejdet med at projektere og programmere SRO-systemer. Med reference til SRO-chef Peter Bak vil du få medansvar for udvikling af afdelingens software og hardware koncepter og derudover deltage i test og idriftsættelse af systemer samt udvikling af afdelingens metoder og processer. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Projektere og programmere SRO-systemer; med i hele forløbet - og ser det man laver i funktion
  • Specificere og indkøbe SW/HW til kontrolsystemer
  • Deltage i den videre udvikling af arbejdsmetoder samt af styrings- og reguleringskoncepter
  • Deltage i test og idriftsættelse af SRO systemer, dels på kontoret, men også på sites
  • Medvirke ved teknisk forhandling med leverandører

Du skal være indstillet på rejseaktivitet i Europa, primært i forbindelse med projektmøder, tests og idriftsættelse.

Personen
Du er uddannet ingeniør inden for industriel automation, reguleringsteknik eller lignende. Det er en fordel, hvis du har såvel teoretisk som praktisk kendskab til reguleringsteknik samt et godt kendskab til it-systemer og værktøjer. Du behersker engelsk samt evt. tysk - gerne på forhandlingsniveau.

Som person er du udadvendt, ikke bange for nye opgaver og initiativer og altid frisk på at blive udfordret både fagligt og personligt. Med en naturlig interesse for naturvidenskab og teknik engagerer du dig meget i dit arbejde og dine opgaver. Du er kendt for at være loyal, samt for at give en hånd med, hvor der er behov for det, så både du og dine kollegaer når de fastsatte mål.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et dynamisk og uformelt miljø præget af en god og afslappet omgangstone med gode konstruktive diskussioner, hvor man er gode til at hjælpe hinanden. Vi har konstant fokus på medarbejdertrivsel og lægger stor vægt på humor i hverdagen og på udvikling af den enkelte medarbejder.

Du tilbydes et spændende og udfordrende job med mange forskelligartede opgaver, hvor du i høj grad får mulighed for at præge og udvikle din stilling, og hvor frihed under ansvar er en naturlighed.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SRO-Peter Bak tlf. 9632 8626 eller HR-chef Tina Thorgård tlf. 9632 8655.

Yderligere information om AET findes på www.aet-biomass.com.

Ansøgning mailes til Tina Thorgård via "Ansøg" linket snarest muligt.

Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder