Projektingeniør til anlægsafdelingen

2 dage tilbage

Arbejdssted
Aalborg
Oprettet
24. april 2017
Udløber
24. maj 2017
Ref
83881
Kontakt
John Hedegaard Christensen - Tlf. 9632 8615
Jobtype
Fastansættelse

Som markedsledende ingeniør-og entreprenørfirma inden for biomasseløsninger søger vi til stadighed at forbedre vores teknologi og tilbyde de bedste biomassefyrede kraftvarmeværker i verden. Det er der stor efterspørgsel efter, hvorfor vi søger en projektingeniør til anlægsafdelingen.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Opgaverne
Med reference til anlægschefen vil du som projektingeniør få medansvar for detailprojektering samt for at sikre diverse tekniske specifikationer og krav. I tæt samarbejde med de andre ingeniører i afdelingen vil du indgå i arbejdet med den mekaniske projektering af anlæggene omfattende vand- og dampsystemer, luft- og røgsystem, aske- og slaggesystemer, brændselssystemer og stålkonstruktioner, herunder specifikation og teknisk sagsbehandling af komponenter og systemer. Dine opgaver vil alt efter uddannelse og interesse omfatte bl.a.:

  • Detailprojektering af udvalgte kedeleksterne delsystemer (luft/røggaskanaler, aske/slaggesystemer og rørsystemer)
  • Specifikation, koordinering og opfølgning i forhold til rådgivere og entreprenører m.h.t. projektering og udførelse af anlægsarbejder. Tekniske indkøbsspecifikationer for udvalgte komponenter og systemer
  • Kontakt til underleverandører for teknisk afklaring, koordinering, inspektion og opfølgning vedr. leverancer
  • Yde teknisk støtte under montage og idriftsættelse
  • Sikre at tekniske krav i kunde- og leverancekontrakter samt aftalte tidsfrister overholdes
  • Håndtering af dokumentation

Handlekraftig og projektorienteret ingeniør
Du er uddannet ingeniør eksempelvis inden for energi- maskin- eller bygge/anlægsteknik. Det er en fordel, hvis du har praktisk kendskab til projektering af større kedelanlæg samt et godt kendskab til it-systemer og værktøjer.

Som person er du udadvendt, ikke bange for nye opgaver og initiativer og altid frisk på at blive udfordret både fagligt og personligt. Med en naturlig interesse for naturvidenskab og teknik engagerer du dig meget i dit arbejde og dine opgaver. Du er kendt for at være loyal, samt for at give en hånd med, hvor der er behov for det, så både du og dine kollegaer når de fastsatte mål.

Du behersker desuden engelsk på forhandlingsniveau og har du kendskab til tysk, er det kun en fordel.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et dynamisk og uformelt miljø præget af en god og afslappet omgangstone med gode konstruktive diskussioner, hvor man er gode til at hjælpe hinanden. Vi har konstant fokus på medarbejdertrivsel og lægger stor vægt på humor i hverdagen og på udvikling af den enkelte medarbejder.

Du tilbydes et spændende og udfordrende job med mange forskelligartede opgaver, hvor du i høj grad får mulighed for at præge og udvikle din stilling, og hvor frihed under ansvar er en selvfølge.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte anlægschef John Hedegaard Christensen tlf. 9632 8615 eller HR-chef Tina Thorgård tlf. 9632 8655.

Yderligere information om Aalborg Energie Technik a/s kan søges på: www.aet-biomass.com

Ansøgning mailes til Tina Thorgård via "Ansøg" linket snarest muligt.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Søg Projektingeniør til anlægsafdelingen

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Ansøg

Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage


Ved at søge et job, der er anført på Jobfinder accepterer du vores vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik. Du bør aldrig være forpligtet til at afgive bankoplysninger. Hvis det er tilfældet, beder vi dig sende os en e-mail.