Landinspektør med projektlederevner

Arbejdssted
Søborg
Oprettet
19. april 2017
Udløber
28. maj 2017
Ref
84982
Kontakt
Jesper Dalsgaard - Tlf. 6225 9204
Jobtype
Fastansættelse

I HMN Naturgas, Danmarks største naturgasselskab, søger vi en landinspektør eller ingeniør med kendskab til ledningsret og evner som projektleder til vores afdeling for projektering af ledningsnet og drift af plastnet.

Som landinspektør er det ofte dig, der tager den indledende dialog med de eksterne interessenter, som planlægger arbejde i nærheden af vores gasledninger. Det er også dig, der deltager på vegne af HMN GasNet ved ledningsejermøder, løser opgaver i forbindelse med rettighedserhvervelse og afklarer betalingsspørgsmål ved ledningsomlægninger. Vi forventer derfor, at du har et grundigt indblik i lovgivning og retspraksis vedrørende betalingsspørgsmål, rettigheder og pligter som ledningsejer.

Som landinspektør vil du også blive projektleder på ledningsanlægsprojekter og på omlægninger af distributions- og fordelingsnet. Derfor er erfaring med, eller interesse for, projektledelse en forudsætning.

Vi er på udkig efter en person, der går analytisk til opgaverne og evner at have overblik over flere projekter ad gangen. Du får en stor konktaktflade både internt og eksternt, hvorfor vi lægger vægt på, at du har veludviklede kommunikative evner og er naturligt god til at omgås mennesker.

Vi arbejder ud fra mantraet, at vi gør det nemt at være kunde, og at vi finder løsninger sammen. Vi elsker at blive klogere og sætter en ære i at levere løsninger, der holder. Vi vil med andre ord kunne være stolte af det, vi gør. Både i afdelingen og i resten af virksomheden sætter vi samarbejde højt og giver plads til medarbejdere, som kan og vil.

Du bliver del af en funktion med 17 erfarne og dygtige kolleger fordelt på vores to lokationer i henholdsvis Søborg og Viborg. Dit arbejdssted er i Søborg, hvor vi glæder os til at byde dig velkommen fra den 1. august.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Dalsgaard på tlf. 6225 9204.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21 og 22.

Send os din ansøgning via "Ansøg" linket, så vi har den senest den 28. maj 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder