2 projektledere til komplekse broprojekter

Virksomhed
Arbejdssted
København Ø
Oprettet
19. april 2017
Udløber
16. maj 2017
Ref
83982
Kontakt
Peter V Kristensen - Tlf. 2612 4465
Jobtype
Fastansættelse

Anlæg er Banedanmarks bygherreorganisation. Med en omsætning på 4,2 mia. i 2016, en projektportefølje på over 250 projekter og med omkring 375 medarbejdere er vi faktisk en af Danmarks største, når vi hvert år gennemfører anlæg- og fornyelsesprojekter på det danske jernbanenet.  

I Anlægs Bro-sektioner står vi for anlæg af nye broer og større reparationer af Banedanmarks ca. 2200 broer landet over. I Broer Øst tager vi os af den del af arbejdet, der omhandler broer og konstruktioner primært øst for Storebælt. 

Vi er i gang med flere spændende broprojekter – både i forbindelse med elektrificeringen af det danske jernbanenet og i form af generelle reparationer og fornyelser.  

Det gælder f.eks.broarbejdet omkring elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg (Se her)

Udvikling og trivsel i en udfordrende hverdag 
I Broer får du en udfordrende hverdag med spændende anlægs- og fornyelsesprojekter i et stærkt fagligt miljø. I Banedanmark lægger vi vægt på muligheden for udvikling gennem projektdeltagelse og mobilitet internt i Banedanmark. Som projektleder vil du derfor hurtigt få ansvar for egne projekter - et ansvar der selvfølgelig bliver tilpasset din erfaring og kompetencer under vejs. 

Vi har stort fokus på professionel projektledelse og har velafprøvede processer, der bunder i PRINCE2. Du får derfor rig mulighed for at gøre brug af din erfaring som projektleder i et projektorienteret miljø og for at udvikle dig yderligere bl.a. gennem et struktureret karriereforløb for projektledere samt Banedanmarks interne kurser. 

For os er succes, når vi som medarbejdere er motiverede, stolte af vores arbejde og gennemfører projekterne til aftalt tid, økonomi og kvalitet – samtidig med at vi bibeholder den gode balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi tror på, at vi kun kan være en succes, hvis sidemanden også er det. Derfor hjælper vi hinanden, så godt vi kan.  

Bro-teamet er på mange måder en fleksibel arbejdsplads, og vi lægger vægt på åbenhed og gennemsigtighed i fordeling af opgaver og ansvar. I begge stillinger er arbejdsstedet vores kontor i København, hvor vi i øjeblikket sidder 12 medarbejdere inden for forskellige faggrupper sammen ca. 80 kollegaer i resten af Anlæg Øst.  

Det samlede projektansvar  
Som projektleder styrer du et eller flere projektteams bestående af bl.a. projekteringsleder og byggeleder samt eksterne rådgivere og entreprenører. 

Du har det samlede ansvar for dine projekter - fra beslutning om opstart til færdiggørelse og aflevering til de driftsansvarlige.  

Det er dig, der sikrer projekternes fremdrift, når du hver dag laver aftaler, følger op og koordinerer dig igennem projekternes mangeartede udfordringer.  

Du har også ansvaret for at udbyde, forhandle og forberede indgåelse af rådgiverkontrakter samt indgå entreprenørkontrakter inden for de givne vilkår.  

Du har erfaring og er en dygtig projektleder 
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør kombineret med dokumenteret erfaring som projektleder - og gerne certificeret inden for PRINCE2, IPMA eller PMI.  

Du har forståelse for både de styringsmæssige og de tekniske forhold i anlægsprojekter inden for broer eller konstruktioner. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med jernbaneprojekter, men det er ikke et krav.  

Du trives med projekternes konstante udfordringer og omskifteligheden som et vilkår. 

Du går forrest; du håndterer de komplekse problemstillinger, og du får dit team med dig, fordi du formår at koordinere og motivere på tværs af individuelle forskelligheder.  

Du evner at være både konstruktiv og vedholdende i samarbejdet med såvel interne som eksterne interessenter, og du kommunikerer og formidler tydeligt - skriftligt såvel som mundtligt.  

Løn 
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt anlægschef Peter V. Kristensen (https://www.linkedin.com/in/petervillykristensen/ )

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder