Jobbet "Stærk og dreven dataanalytiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du analytisk, vedholdende og nysgerrig af natur? Så kan det være, at denne stilling er noget for dig.

Om os
Program Optimeret forsyningskæde (PROF) er en midlertidig programorganisation i Forsvarsministeriets koncern, som er blevet iværksat for at lede og koordinere indsatser, der skal forbedre forsyningskæden og lagerstyringen i Forsvarsministeriets koncern og understøtte en effektiv operativ opgavevaretagelse. Vi arbejder med hele spektret fra planlægning af behov, indkøb, dimensionering og placering af beholdninger til forbrug på de ca. 350.000 aktive materialer Forsvaret anvender. 

Vi er fysisk placeret i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse i Ballerup og er en blanding af civile og militære medarbejdere. Vi repræsenterer en bred faglig palette, der skal sikre, at alle kerneområder er mødt indenfor det brede spænd af opgaver, vi beskæftiger os med. Vores faglige ambitioner er høje. Vi er nysgerrige og lægger vægt på sammen at skabe synlige resultater.

Vores ledige stilling er i analyseteamet, hvor de daglige opgaver består af at understøtte resten af programmet med udtræk af data, gennemføre analysere og guide programmet i forhold til de muligheder, der foreligger.

Om stillingen
Du bliver en del af et velfungerende program og vil indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i programmet.

Som dataanalytiker bliver dine opgaver blandt andet at analysere data og formidle viden og fakta. Du trækker data fra SAP og guider og rådgiver resten af programorganisationen. Endvidere bidrager du til udviklingen af processer og værktøjer indenfor Supply Chain Management

Du får her en unik mulighed for at påvirke udviklingen og implementeringen af forbedrende processer i Forsvaret. 

Vi er en anderledes og spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone, engagerede kolleger, højt fagligt niveau og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau, som f.eks. cand.merc. (SCM/AEF), HD (L/SCM) eller ingeniør og gerne suppleret med praktisk erfaring. Du har gode kommunikative egenskab både på dansk og engelsk i skrift og tale.

Du er rutineret Excel eller databasebruger og er vant til at arbejde med formidling af big data, programmering og statistikker.

Som person er du nysgerrig, vedholdende af natur og kan holde flere bolde i luften i en travl hverdag. Du er fagligt struktureret og arbejder med en analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, samt forstår at formidle disse.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP- systemer og Business Intelligence. Forsvaret anvender ERP-systemet SAP. Viden og erfaring indenfor Supply Chain Management vil ligeledes være en fordel.
Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Derudover vil der i forbindelse med ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basislønnen og pensionsgivende tillæg og 9,0% af rådighedstillægget.

Stillingen er tidsbegrænset til programmets afslutning medio 2019. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode. 

Kontakt og ansøgning:
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Programchef Trine Øksnebjerg på telefon 2559 6735 eller mail fmi-chpro@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Julie Hasforth, fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 3266 5702.

Ansøgningsfristen er fredag den 28. april 2017, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler snarest herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder