Produktingeniører

Arbejdssted
Brøndby
Oprettet
12. april 2017
Udløber
10. august 2017
Ref
84956
Kontakt
Birgit O’Sullivan - Tlf. 5122 1979
Jobtype
Fastansættelse

Blæksprutte der styrer alt fra kundekrav til de færdige fiberløsninger

Jobbet kræver ikke så lidt. Du skal være skarp på optik og udvikling af fibre. Du kan styre projekter med mange processer og aktører. Du skal kunne navigere mellem sælgere og kunder, logistik og produktion. Sidst, men ikke mindst bliver du den, der har det overordnede ansvar for produktet inkl. specifikationer, yield optimering samt slutproduktets kvalitet. 

Stillingerne er nyoprettede. Produktsortimentet udvides hele tiden, da kunderne ønsker flere og mere specialiserede løsninger til kendte såvel som nye applikationer. Du bliver altså specialisten inden for eksisterende produkter og udvikling af næste generations produkter. 

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Derfor får du en grundig oplæring. Til gengæld forventer vi, at du er dygtig og lærenem, vedholdende og nysgerrig. 

Du bliver en del af et team omkring produkterne. Du samarbejder både med specialister, der udvikler de nye fibre til transmission, forstærkere, fiberlasere og sensorer, de teknikere og operatører, der producerer dem samt sælgere og fra tid til anden også med kunder.   

Dine opgaver
Vi får en større og stadig mere kompliceret produktportefølje, hvor produkterne kræver specialviden, både under udvikling, produktion og salg. Du skal selvfølgelig ikke løse alle opgaverne selv, men sikre dig, at de bliver løst.

Opgaverne omfatter bl.a.

  • Overse og deltage i udvikling af nye produkter inkl. simuleringer, design, målinger, produktdokumentation, mv.
  • Sikre at produktionsprocesserne er optimale inkl. fokus på optimeringer af yield, flow, optid, mv.
  • Teknisk kundesupport.

I begrænset omfang kan der være rejseaktiviteter (max. 20 dage årligt)

Den ene produktingeniørstilling er i Produktudviklingsafdelingen, hvor fokus vil være på ’umodne produkter’ i mindre batches, der i højere grad skal håndbæres. Her vil du referere til afdelingsleder Bera Pálsdóttir, Product Development.

Den anden produktingeniørstilling er i Technical Operations, hvor fokus vil være på mere ’modne produkter’, hvor fokus i højere grad er på optimeringer af yield, flow, og optid. Her vil du referere til afdelingsleder Atle Sørby, Technical Operations. 

Dine kompetencer (for begge stillinger)

  • Civilingeniør el. Cand.Scient. inden for optik eller fysik 
  • Trives med at samarbejde med såvel fagspecialister som produktionsmedarbejdere
  • Strukturerer og planlægger godt og derved skaber overblik - både for dig selv og andre

Vi tilbyder

  • Du får nogle af landets skarpeste hjerner inden for fotonik og processer som kolleger.
  • Du får mulighed for at realisere dine egne ideer og se dem anvendt i praksis.
  • Vi investerer i dig med en grundig oplæring og mentorordning, så du hurtigt får succes.
  • Vi kan lide en flad organisation uden topstyring og bureaukrati. 
  • Du får mulighed for at samarbejde med internationale OFS-kolleger
  • Konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring, frokost- og tøjordning, sociale aktiviteter, mm.

Vi ansætter industriens kvikkeste, og hvis det er dig, vil vi gerne have dig med på OFS-holdet. 

Tiltrædelse: Snarest muligt

Yderligere information & ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgit O’Sullivan på 5122 1979 eller birgit@osullivan.dk.

Send venligst din ansøgning via nedestående ansøgningsskema. Bemærk, at du får retursvar på den adresse, du sender fra, så benyt din private e-mail og mærk den ”OFS produkt-ingeniør ”. 

Ansøgninger behandles løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Søg Produktingeniører

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Ansøg

Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage


Ved at søge et job, der er anført på Jobfinder accepterer du vores vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik. Du bør aldrig være forpligtet til at afgive bankoplysninger. Hvis det er tilfældet, beder vi dig sende os en e-mail.