Jobbet "Lead Project Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Lead Project Engineer til vores rørafdeling

Kosan Crisplant a/s er en international, dynamisk og markedsledende virksomhed, der leverer udstyr og teknologi til gasfyldeanlæg i hele verden. Vi søger en ingeniør/maskinmester til vores internationale Project Engineering afdeling i Aarhus.

Samarbejde mellem funktioner
Vi søger en dygtig person til gennemførelse af rør-entrepriser i forbindelse med vores store, internationale projekter. Du vil få en nøgleposition i afdelingen og vil skulle koordinere projekterne internt i afdelingen og på vores kontor i Indien. Samtidig har du en nøgleposition i samspillet mellem projektledere, sælgere, supervisorer og teknikere m.fl., samt ansvar for kvalitet, design og udvikling. Du indgår i nye samarbejdsformer med outsourcing af hele eller delopgaver til underleverandører, ligesom du skal styre og udvikle samarbejdsnetværk for vores tegnearbejde. Blandt dine vigtigste arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Planlægning/koordinering af projekterne internt og eksternt i firmaet
  • Design og konstruktion af rørsystemer
  • Udarbejdelse og vedligehold af designmanual samt anlægsdokumentation
  • Samarbejde med indkøbs- og produktionsafdelinger om styklister og produktionsgrundlag samt udvælgelse af komponenter og leverandører
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Udvikling af eksisterende og nye løsninger
  • Rejser til projekter og til vores kontor i Indien.

Der vil være 20-30 rejsedage om året.

Værktøjskassen
Vi forventer, du er ingeniør/maskinmester eller lignende med erfaring i rørprojekter, og at du kan være et stærkt bindeled mellem kunde og myndigheder. Du har overblikket i planlægningen af projekteringsaktiviteterne, så du til hver en tid kan sikre, at den pågældende entreprise gennemføres til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Det kræver bl.a., at du er dygtig til at kommunikere, både i skrift og tale. Du skal proaktivt kunne sammensætte dit eksterne arbejdshold, så vi sikrer en optimal udnyttelse af ressourcerne i projekterne. Samlet kan man sige, at du er en stærk organisator, der brænder for det, du har med at gøre, og derfor virker overbevisende og sælgende. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til gas/olieindustrien, og du må meget gerne have en håndværksmæssig uddannelse bag dig.

Blandt dine vigtigste egenskaber og kvalifikationer er:

  • Du har erfaring med tegning af rørsystemer i PLANT eller lignende, og er en rutineret IT-bruger (MS Office)
  • Kendskab til afholdelse af HAZOP
  • Kendskab til standarder og normer indenfor rør
  • Du er målrettet, struktureret og selvstændig
  • Du er videbegærlig og har en høj arbejdsmoral
  • Du har erfaring fra internationale sammenhænge og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder
Et spændende og varieret job i et uformelt arbejdsmiljø præget af humor og engagement. Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og støtter videreuddannelse. Pakken indeholder endvidere en række attraktive personalegoder, herunder pensionspakke, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende frokostbuffet samt diverse tilbud inden for indkøb, fitness, massage o.a.

Hvis du vil vide mere...
…er du meget velkommen til at kontakte Head of Group Project Management, Lars Poulsen, på 2428 5048 eller email lpo@kosancrisplant.com.

Du kan søge stillingen ved at sende os en ansøgning med dit CV og andre relevante dokumenter til: Head of Group HR, Charlotte Olesen, via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv "Lead Project Engineer" i emnefeltet

Ansøgningsfristen er 3. maj 2017 med tiltrædelse snarest muligt derefter.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde for os på: www.kosancrisplant.com/career.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder