Short Term Trader til Vind & Energihandel

Virksomhed
Arbejdssted
København S
Oprettet
10. april 2017
Udløber
28. april 2017
Ref
84935
Kontakt
Jesper Pedersen - Tlf: 2795 4693
Jobtype
Fastansættelse

HOFOR - Vi skaber bæredygtige byer!

HOFOR_TOPVil du være med til at varetage den fysiske handel fra vores produktionsanlæg?
Vind & Energihandel er et relativt nyt forretningsområde i HOFOR med mange spændende opgaver af kommerciel karakter. Vi sætter vindmøller op og er ansvarlige for alle energirelaterede købs- og salgsaktiviteter på Amagerværket. Samtidig er vi inde i en udvikling, som giver markant flere opgaver og brug for flere nye kolleger. Du vil blive en del af vores stærke hold af medarbejdere, der arbejder med produktionsplanlægning og -optimering.  

Optimering af leverancer, kundepleje og produktionsplaner  
Som Short Term Trader vil du indgå i et team, der handler på dayahead og intraday-markederne for el og varme. Teamet har ansvaret for at optimere produktionen og for bedst mulig udnyttelse af produktionsanlæggenes fleksibilitet. Du vil indgå i en 24/7 vagtordning, og jobbet kræver derfor, at du er fleksibel.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:  

  • Skabe overblik over markedssituationen og optimere leverancerne  
  • Sikre velfungerende relationer til kunder og samarbejdspartnere  
  • Indgå i projektopgaver sammen med den øvrige organisation  
  • Sikre energinet.dk og andre kunders produktionsplaner for værkerne  
  • Udarbejde ad hoc-analyser i forbindelse med den kortsigtede strategi  
  • Medvirke til korrekt afregning af brændsler, el og varme  

Skaber resultater, god til at samarbejde og klar på nye udfordringer  
Vi forestiller os, at du har en teknisk, akademisk eller økonomisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller økonom, men dette er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har flair for både teknik og økonomi. Du har gerne 2-3 års erfaring med at handle med commodities såsom el, olie, gas eller lignende.  

Din analytiske sans er god, og du arbejder struktureret og proaktivt med dine arbejdsopgaver. Du er målrettet og i stand til at opnå resultater gennem en vedholdende indsats. Du bidrager til et konstruktivt samarbejde i en stor organisation, og du mestrer at kommunikere klart med mange forskellige målgrupper.  

HOFOR er en organisation i udvikling og du skal derfor være klar på en hverdag i højt tempo med mange nye opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og kan have mange bolde i luften på en gang. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, skabe overblik, og træffe beslutninger - også når det går stærkt, og du modtager mange informationer på kort tid.  

Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jesper Pedersen på telefon 2795 4693.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2017.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 19 og 20.  

Ansættelse efter nærmere aftale.  

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på "Ansøg" linket her på siden.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos JobfinderHofor_BUND_959x125_Annoncer_NY