Jobbet "Seniorprojektchef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores vision er at blive den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen. Vi er godt på vej og derfor søger vi en markant og faglig funderet Seniorprojektchef til at lede større projekter indenfor byggeri.

Du kommer aktivt til at deltage i gennemførelsen af både hoved- og totalentreprise fra start til slut sammen med en række dygtige kollegaer. 

Med reference til Afdelingschef Bo Bruhn Hansen vil du som Seniorprojektchef få et job med mange varierende arbejdsopgaver inden for projektledelse, økonomi, tilbudssætning, planlægning, kvalitetsstyring, sikkerhed og med kontakt til kunden. Derudover vil du have ansvar for løbende at motivere og udvikle dit projektteam. 

Opgaver & ansvarsområder 
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • være ansvarlig for den daglige byggepladsledelse, hvilket omfatter styring og opfølgning af tid, økonomi, kvalitet, miljø samt at sikkerhedskravene overholdes
  • motivere og udvikle projektledere, entrepriseledere og evt. andre tilknyttet opgaven i henhold til MT Højgaards ledelsesmodel
  • deltage i projekteringsarbejde i samarbejde med vores tilbudsafdeling, Design & Engineering-afdeling og eksterne rådgivere

Derudover skal du deltage i udarbejdelse af konkurrenceforslag og tilbud, samt sikre et godt internt samarbejde med de øvrige afdelinger på tværs af MT Højgaard. Endvidere skal du stå for kontakten til bygherrer, myndigheder og rådgivere. Du deltager ligeledes i kontraktforhandlinger og vurderinger af tilbud og enhedspriser med underentreprenører. 

Om dig 
Vil du have succes i rollen som Seniorprojektchef lægger vi vægt på, at du ved, hvad der skal til for at projektet bliver en succes. Det er derudover vigtigt, at du brænder for at motivere og udvikle din projektorganisation, da graden af succes afhænger af teamet som helhed. Du har en baggrund som ingeniør eller konstruktør - gerne suppleret med en økonomisk og/eller håndværksmæssig baggrund. 

Du bidrager som den erfarne Seniorprojektchef med en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt. Du har flere års erfaring med projekt- og projekteringsledelse samt styring af større fag-, hoved- og totalentrepriser. Derudover har du ledelseserfaring fra din tidligere beskæftigelse. Det er en fordel hvis du har et godt netværk i nærområdet inden for bygge- og anlægsudbud. 

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er fokuseret på kunden og for at skabe en god byggeproces fra start til slut
  • er synlig, kommunikerende og lytter til andres ideer
  • har gennemslagskraft og kan formidle dine budskaber effektivt

Vi tilbyder 
I MT Højgaard arbejder vi alle selvstændigt og ansvarsfuldt. Miljøet er dynamisk og du får gode muligheder for personlig udvikling, hvis du selv søger dem, samt en masse gode kollegaer. Vores medarbejdere får løn og ansættelsesvilkår, som matcher deres kvalifikationer og vores største succes er, når vi får det bedste ud af vores kollegaer og medarbejdere. 

Ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt Afdelingschef Bo Bruhn Hansen på telefon 2270 9907. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende via "Ansøg" linket her på siden. 

Vi behandler ansøgninger løbende, men venter gerne på den rigtige medarbejder. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder