Sektionsleder, Vand og natur

Virksomhed
Arbejdssted
Lyngby / Ringsted
Oprettet
7. april 2017
Udløber
12. juni 2017
Ref
85210
Kontakt
Gitte Dalgaard - Tlf. 5176 2112
Jobtype
Fastansættelse

Mød COWI's medarbejdere.

COWI test

COWI er kendt for at skabe værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Vi er i dag inde i en robust udvikling og leverer solide resultater. Der er udsigt til en fortsat stor tilgang af spændende og udfordrende projekter, og vi søger derfor to nye sektionsledere, der kan lede to nyetablerede sektioner inden for afløbsteknik - du kan blive en del af denne udvikling.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Vi har de seneste år haft rigtig travlt på afløbsområdet bl.a. med ledningsomlægninger i forbindelse med Odense Letbane, tunnelprojekter for HOFOR og projektering af afvanding for jernbanen fra Ringsted til Fehmern.

Medarbejderantallet i afdelingen er vokset betydeligt. Vi har brug for to sektionsledere, der - lige som os - sætter kollegernes trivsel og kundernes behov højest.

Du får 130 kolleger i vores afdelinger for Vand og natur - fordelt på kontorer i Odense, Vejle, Aarhus, Viborg, Holstebro, Aalborg, Ringsted og Lyngby.

Rent organisatorisk bliver du en del af afdelingen Vand og natur, Øst med ca. 85 kolleger, der er organiseret i fire sektioner, og som arbejder ud fra kontorerne i Lyngby og Ringsted. Du vil refererer til afdelingslederen for området, men dit daglig omdrejningspunkt er sektionsledelse og projektarbejde.

En kombination af sektionsledelse og projektarbejde
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor- eller master-niveau og har flere års erfaring inden for afløb og generel projektering af projekter.

Den egentlige sektionsledelse kommer til at udgøre ca. 1/3 af din tid. Den øvrige tid vil du være beskæftiget med at løse nogle af vores mange projekter inden for afløbsteknik.

Som sektionsleder er du ansvarlig for

  • at sektionen udvikler sig fagligt og organisatorisk
  • at sikre en optimal ressourceudnyttelse og generel trivsel i sektionen
  • at sætte rammen for et velfungerende team af ledere og specialister i sektionen
  • at rekruttere og introducere nye medarbejdere
  • at bidrage til, at vi når de strategiske målsætninger, vi har sat os for.

Du bliver en del af afdelingsledelsen, hvor du i samarbejde med de øvrige sektionsledere og chefer i afdelingen vil være med til at sætte retningen og udvikle forretningen.

Højt fagligt niveau og flair for god personaleledelse
Som sektionsleder kan du nikke til følgende:

  • Du har indgående kendskab til et eller flere af vores fagområder enten som bygherre fra en entreprenør eller anden rådgivningsvirksomhed
  • Du er proaktiv, opsøgende og igangsættende
  • Du er forandringsagent, dvs. kan agere i en foranderlig verden, gå forrest og skabe følgeskab i en forandringsproces
  • Du brænder for at skabe engagement og motivation hos andre
  • Du kommunikerer åbent, ærligt og rettidigt
  • Du evner at skabe samarbejde på tværs af både fag og geografi
  • Du har erfaring og interesse i ledelse i en videnvirksomhed
  • Du har interesse for at rådgive vores kunder på et højt fagligt niveau.

Faglige sektioner
Opdelingen af sektionerne bliver med udgangspunkt i opgavetyper. Der bliver en sektion for afløbsteknik rettet mod forsyninger og en sektion for afløbsteknik rettet mod byggeri, bane og vej.

De primære fagområder for de to sektioner er:

  • Projektering af afløbsanlæg i eksisterende områder. Planlægning og projektering af afløbsanlæg med udgangspunkt i forsyningssikkerhed og valgt serviceniveau.
  • Renovering. Gennemførelse af renoveringsprojekter fra planlægning til aflevering.
  • Byggemodning. Projektering af nye regnvands- og spildevandssystemer. Både traditionelle rørsystemer, men også overfladiske blå-grønne løsninger.
  • Udbud. Udarbejdelse af udbudsmateriale samt varetagelse af udbudsprocessen
    Byggeledelse og tilsyn. Alle opgaver i forbindelse med anlægsopgaver - lige fra kontrahering med entreprenøren til aflevering af det færdige anlæg.
  • Infrastrukturprojekter.  i forbindelse med infrastrukturprojekter, inden for vej- og baneområdet.
  • Klima. Dimensionering afløbssystemer til at håndtere fremtidens klimabetingede hændelser fra udnyttelse af det åbne land til kontrollerede oversvømmelser til store skybrugstunneler.
  • LAR. LAR-løsninger fra mindre nedsivningsanlæg til håndtering af regnvand i bl.a. byrum.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job i en afdeling, hvor der er fokus på trivsel, udvikling og høj faglighed.

Vi gør vores bedste for, at alle medarbejdere har mulighed for personlig og faglig udvikling med indflydelse på egne arbejdsforhold. Som afdeling er vi kendetegnet ved, at der er et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og stor faglig stolthed.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Gitte Dalgaard, Afdelingschef
Vand og natur, Øst
Mobil: 5176 2112

Vi indkalder løbende til interview og ser frem til at modtage din ansøgning og cv senest 12. juni 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder