Jobbet "Projekt- og markedsleder, Vandressourcer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWI test

COWI søger en projekt- og markedsleder til vores marked indenfor vandressourcerådgivning for offentlige kunder og forsyninger. Har du derfor 10+ års erfaring med projektledelse, så læs videre.

Du vil få en hovedrolle i vores ekspansion på vores forretningsområder for offentlige kunder og vandforsyninger, og du skal derfor være med til at sikre en fortsat udvikling og vækst inden for disse områder. Udover en ledende rolle for markedsføring og generel synliggørelse af vores ydelser inden for vandressourcer for forskellige kunder på det danske marked, vil du være med til at udvikle forretningen for tilsvarende ydelser i Norden. Du vil således være med til at sikre, at vi har kunden i fokus og at vi bringer de rette kompetencer i spil i de forskellige faser i både små og store projekter.

Du vil få dagligt samarbejde med 35 fagligt stærke kolleger inden for vandressourcer og geofysik i Lyngby, Aalborg og Vejle. Vi ser gerne, at du har dit arbejdssted i Aalborg eller Lyngby, men hører også gerne fra dig hvis du er interesseret i at arbejde på et af vores øvrige kontorer.

Erfaring inden for grundvand
Igennem minimum 10 år har du målrettet arbejdet med problemstillinger relateret til grundvand og har i størstedelen af din karriere specialiseret dig inden for opgaver udført for offentlige kunder, herunder ikke mindst kommuner, og for forsyningsselskaber eller vandværker.

Du har med udgangspunkt i dit netværk, egen erfaring og motivation både lyst til og mod på at videreudvikle din karriere sammen med COWIs dygtige kolleger. Du får bl.a. ansvaret for at sikre innovative projekter på det danske marked, der også vil kunne tilpasses andre landes vilkår og rammebetingelser.

Proaktiv og et stærkt fagligt fundament 
Du er uddannet ingeniør eller tilsvarende og har betydelig erfaring inden for projektledelse og markedsudvikling på vand- og miljøområdet. Som projektleder har du en solid faglig profil, der gør at du, med fagligt afsæt i grundvand, kan arbejde med vore opgaver inden for vand- og naturressourcer, vandforsyning og indsatsplanlægning, og kan supplere de stærke faglige profiler vi allerede har inden for disse områder.

Dertil kan du nikke ja til følgende udsagn:

  • Du er en dygtig, erfaren og proaktiv projektleder med flair for forretningsudvikling
  • Du har et velfungerende kundenetværk inden for offentlige kunder og vandforsyninger
  • Du har et bredt kendskab til vandforsyningers udfordringer
  • Gennem et solidt fagligt fundament kan du skabe og vedligeholde gode kunderelationer
  • Du er udadvendt og god til at formulere dig på skrift og i tale.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent, uformelt og fagligt inspirerende arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. Du har også indflydelse på din egen faglige og personlige udvikling.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Anders Refsgaard, porteføljeleder
Tlf. 5640 1883

eller

Jørgen Krogh, grundvandssektionsleder
Tlf. 5640 2155

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder