Jobbet "Erfaren projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder til banens bedste hold

I Aarsleff Rail A/S oplever vi en fortsat positiv udvikling, som betyder, at vi har travlt. Derfor søger vi en projektleder.

Har du lyst til at kombinere dine solide projektlederkompetencer med en god menneskelig forståelse, og har du viljen og lysten til at løfte udfordringerne i varierende projekter? Har du lyst til at skabe resultater ved at kombinere din økonomiske forståelse, dit øje for kvalitet med din evne til at motivere? Er du parat til at tage del i og præge udviklingen i en stilling som projektleder i vores spor- og baneanlægsafdeling.

Hvem er vi?
Som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder, både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg.

  • Vi er en del af Aarsleff-koncernen
  • Vi udfører alle slags entrepriser, der har relation til jernbaneanlæg
  • Vi har kompetencer inden for konstruktion og vedligeholdelse af jernbaner
  • Vi er en organisation, hvor der er højt til loftet, og der favnes bredt
  • Vi arbejder i hele landet, og størstedelen af vores arbejde udføres i egenproduktion.

Jobbet
Med direkte reference til ledergruppen får du en hverdag med afvekslende opgaver og bred berøringsflade. Du vil være tilknyttet vores kontor i Hvidovre og projekter der gennemføres på Sjælland, og du skal være fleksibel med hensyn til arbejdstid og arbejdssted. Der kan desuden
forekomme nat- og weekendarbejde.

Det bliver dit overordnede ansvar at styre projektfaserne på et bredt udvalg af vores projekter. Du skal kunne sikre, at den samlede estimering og gennemførelse af projekter sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede
økonomi i det enkelte projekt. Det indebærer blandt andet logistik, planlægning, styring af afdelingens medarbejdere, kvalitetssikring, produktionsopfølgning samt sikring af gode relationer og godt samarbejde med forskellige interessenter og samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du

  • har en relevant teknisk uddannelse som fx ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende
  • har 15-20 års branchekendskab og erfaring med styring af tværfaglige projekter
  • arbejder selvstændigt og trives med et stort ansvar
  • kan skabe dig et overblik på trods af mange igangværende aktiviteter og deadlines
  • arbejder resultatorienteret med respekt for opgaveløsningsprocessen
  • er stærk til at kommunikere med alle interessenter
  • har en adfærd, der motiverer og skaber respekt om din person
  • er initiativrig og evner at gennemskue, hvor det er relevant at fokusere dine ressourcer
  • er udpræget holdspiller og formår at samarbejde på tværs af organisationen på en involverende og konstruktiv måde.

Det vil være en fordel hvis du ligeledes har kendskab til sporarbejde.

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et spændende job med masser af udfordringer. Du bliver en del af et team med dedikerede og dygtige kolleger i en meget dynamisk og beslutningsdygtig organisation, som samtidig stiller høje krav til dig og din indsats. Der vil være gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Nikolaj Lundberg på 2949 7452 eller nlu@aarsleffrail.com for at få yderligere oplysninger.

Send venligst din ansøgning og CV mærket ”Projektleder” i emnefeltet til Lotte S. Gebka via "Ansøg" linket.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 24. april 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder