Adjunkt/lektor søges til udvikling og undervisning

2 dage tilbage

Arbejdssted
Aarhus N
Oprettet
3. april 2017
Udløber
27. april 2017
Ref
84848
Kontakt
Stefan Borre-Gude - Tlf: 3094 8642
Jobtype
Fastansættelse

Adjunkt/lektor søges til udvikling og undervisning ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (900365)

Er du ingeniør?  
Har du flere års erfaring fra erhvervslivet indenfor det kemiske, procestekniske eller fødevareteknologiske område? Har du lyst til at videregive din viden til unge talentfulde studerende?  

Så er stillingen som adjunkt/lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet måske noget for dig!

Ingeniørhøjskolen har i nært samarbejde med erhvervslivet og Institut for Fødevarer udviklet en ny uddannelse, Diplomingeniør i Kemi og Fødevareteknologi, som forventes udbudt fra efteråret 2017. Samtidig er studenterbestanden på vores eksisterende diplomingeniøruddannelser indenfor kemi og bioteknologi stadigt stigende, og derfor søger udviklingsområdet Kemi og Bioteknologi en fuldtidsunderviser, som kan være med til at undervise på vores eksisterende og kommende uddannelser. Yderligere information om uddannelserne og AU’s uddannelsesstruktur kan findes på http://bachelor.au.dk/

Du skal forvente, at opgaverne vil veksle mellem klasseundervisning, gruppevejledning, laboratoriearbejde, administrative opgaver samt udviklingsopgaver. Sidstnævnte, hvor der er mulighed for at bidrage til udviklingen af fødevareingeniøruddannelsen, faglige udviklingsprojekter samt opbygningen af vores nye proceshal.  

Vi har et meget højt fokus på pædagogik, didaktik og metodik, hvorfor udvikling af nye og videreudvikling af eksisterende fagmoduler og laboratorieøvelser også vil være centrale elementer. Vi funderer så vidt muligt undervisningen i erhvervsnære problemstillinger eller cases for at sikre en relevant og praksisnær undervisning. Der vil derfor også være et stærkt fokus på deltagelse i og forankring af samarbejdsprojekter med erhvervslivet.  

Hvis du finder ovenstående interessant, kan vi tilbyde dig et spændende og meningsfyldt job med erfarne og dygtige kollegaer og en bred kontaktflade til såvel studerende som virksomheder. Du vil få et dynamisk job med frihed under ansvar og gode muligheder for at planlægge din egen hverdag. Du vil desuden blive uddannet i anvendelsen af pædagogiske og didaktiske værktøjer, der giver det bedst mulige undervisningsmæssige fundament.  

Din profil  

  • Du er civilingeniør eller lignende indenfor kemi, procesteknik eller fødevareteknologi.  
  • Du har flere års erhvervserfaring indenfor et af ovennævnte områder.  
  • Du har muligvis erfaring med formidling, men det vigtigste er, at du er fagligt engageret og brænder for at udvikle ingeniørfaget og arbejde sammen med unge mennesker.  
  • Du har lyst til at deltage i faglige såvel som pædagogiske udviklingsprojekter.  
  • Du er struktureret, har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde på tværs af fagområder.  

Ansættelsesprocedure  
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.  

Et ansættelsesudvalg bestående af direktør og udviklingschef behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.  

Stillingen forventes besat 1. juli 2017 eller snarest derefter.  

Ansættelsessted  
Du ansættes på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Arbejdssted er Hangøvej 2, 8200 Aarhus N.  

Yderligere oplysninger  
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til udviklingschef Stefan Borre-Gude, 3094 8642 eller på e-mail: stbg@ase.au.dk

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Ansøgningsfrist  
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 27/4/2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder