Jobbet "Praktikanter til efteråret 2017" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Züblin søger praktikanter til efteråret 2017

Har du mod på et udfordrende og udviklende praktikforløb? 

Som praktikant hos Züblin bliver du tilknyttet et af vores engagerede projektteams, hvor du vil indgå i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere. 

Din arbejdsdag tilrettelægger du i samarbejde med den ansvarlige projektleder, og vi garanterer, at der bliver både kontorarbejde og masser af mulighed for at få mudder på det orange tøj på byggepladsen. Du vil få indblik i de mange forskellige opgaver, der er på en stor byggesag, og du vil med tiden få ansvaret for egne opgaver.  

Vi håber at høre fra dig, som er under uddannelse til ingeniør eller konstruktør og kan lide at tage fat og selvstændigt kaste dig ud i opgaverne. Du er passioneret og nysgerrig og er ikke bange for at stille spørgsmål, men kommunikerer åbent og effektivt og evner at omsætte teori til letforståelig praksis.  

Vi ansætter løbende, så skynd dig at sende en ansøgning og CV, hvis du vil have et uforglemmeligt praktikforløb på et af vores spændende projekter i København, som du kan læse mere om herunder. Hvis du har en særlig interesse for BIM, tilbyder vi også en praktikplads i vores BIM-team på kontoret i Søborg.:

Nordhavnsvej 
Som en del af det nye byområde Nordhavn i København etablerer vi en ny vej, Nordhavnsvej, der forbinder Helsingørmotorvejen og Lyngbyvej med Strandvænget. Projektet, omfatter 1.650 meter vejanlæg, heraf en 900 meter lang in situ støbt cut-and-cover tunnel med tilhørende ramper i hver ende. 

”Opgaverne har blandt andet været, modtagerkontrol, kontraktskrivning, styring af UE'er, økonomi og planlægning af afvanding og ballast beton. 

Det har været en rigtig god oplevelse at være i praktik her på Nordhavnsvej. Selv på de dage hvor folk har haft travlt og været stresset, har det ikke påvirket den glade og positive stemning som er her.” Niklas, praktikant 2016 

MetNord J/V 
Projektet omfatter den kommende Metrostation Nordhavn, en cut & cover tunnel, ramper, 2x 250 meter viadukt over jorden, den kommende overjordiske metrostation Orientkaj Station og en 40 meter dyb skakt på Østerbro.  

Som praktikant på MetNord beskæftiger du dig f.eks. med planlægning af støbninger, forberedende arbejder, kvalitetssikring, hærdestyring af beton, armering, forskalling og støbninger eller med 4D BIM tidsplanlægning.  

”Jeg har været utrolig glad for min praktikperiode på MetNord. Jeg føler, at jeg er blevet taget godt imod, og har hurtigt fået ansvar og arbejde jeg har været med til at sætte mit eget præg på. Det har både gjort praktikperioden udfordrende og spændende.” Sarah, praktikant 2016 

”Jeg har fået lov til at få ansvar, når jeg har bedt om det. På egen hånd har jeg fået lov at kontrollere papirarbejdet og sørge for, at det udførende arbejde er blevet lavet korrekt i en stor sektion af det samlede byggeri.  

Udover kvalitetssikring har jeg fået ansvaret for at lave en tidsplan der dækker over halvandet år, som skal præciserer arbejdet med den stations-box vi skal lave til metrostrækningen. Dette er gjort ved 4D, som er et redskab, hvor man kobler en 3D model sammen med en tidsplan. Her er jeg blevet udfordret da jeg ikke kendte til brugen af disse programmer før min praktik.  

I den sidste del af praktikken har jeg følt, at jeg har fungeret på lige fod med de andre ingeniører på projektet, hvilket har bevist over for mig selv, at jeg har fundet den rigtige hylde." Anders, praktikant 2016  

BLOX:  
En arkitektonisk seværdighed og et særdeles komplekst byggeri som føres både under og over Ring 2 ved Københavns havnefront med byggeplads på begge sider af den fungerende vej. Arealet udgør 17.000 m² over terræn og 8.000 m² under terræn, inkl. et automatisk parkeringsanlæg.  

"De har stor fokus på, at have praktikanter med i deres projekter og arbejdsgange. Jeg har lært at arbejde sammen med mange forskellige parter på en byggesag. 

Arbejdet med beton-finish har været en god udfordring, hvor specielt håndværksmæssig kvalitet har været et stort fokuspunkt. 

Projektgranskning har fået en helt ny betydning for mig, da jeg nu kan se værdien af det. Det har været den største forskel på skolearbejdet, og arbejdet i "det virkelige liv". 

Den største opgave igennem projektet har været støbningen af et 200 m2 dæk, som er svævende ud over Københavns kanal. Der har jeg stået for processen lige siden jeg startede, hvor der har været utallige udfordringer med entreprenørunderstøtningen, forskallingsarbejdet, armeringsarbejdet, støbningen osv. Frederik, praktikant 2016  

Vil du have ansvar og udfordringer, så glæder vi os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder