Jobbet "Bygningsingeniør/-konstruktør søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en bygningsingeniør/-konstruktør med nogle års erfaring indenfor byggebranchen og miljøområdet.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af projektering af indeklimasikring af bygninger samt udførelse af bygningsscreeninger.

Projektering af indeklimasikringer omfatter beskrivelse og design af byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklimaet i både nybyggeri og eksisterende byggeri mod en uacceptabel afdampning fra undergrunden.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Bygningsscreeninger omfatter byggeteknisk gennemgang af bygninger og prøvetagning af bygningsdele med henblik på kortlægning af forurenede byggematerialer i forbindelse med renovering eller nedrivning. Endvidere kalkulation af udgifter til miljøsanering til brug for bygherres egne budgetter.

Arbejdet udføres i tæt dialog med myndigheder, udførende entreprenører og kunder.

Vi kan tilbyde et godt arbejdsklima med 35 gode kollegaer, som har en god og uformel omgangstone. Du vil komme til at arbejde selvstændigt og med store frihedsgrader, men kan samtidigt forvente den nødvendige sparring med erfarne kollegaer.

Vi har til huse i Ballerup i lyse og velindrettede kontorlokaler. Arbejdsområdet er primært Storkøbenhavn. Egen bil er krævet.

Vi ser gerne at du har et vist kendskab til byggebranchen samt at du er serviceminded og meget gerne salgsorienteret.
Læs mere om os på vores hjemmeside www.jordmil.dk.

Ansøgningsfristen er d. 19 april med tiltrædelse snarest muligt.

For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Anders Søvsø på telefon 2672 7096 eller mail as@jordmil.dk.

Send venligst din ansøgning via "Ansøg" linket.

JORD•MILJØ A/S tilbyder professionel bygherrerådgivning fra den indledende forureningsundersøgelse til grunden er renset, godkendt af myndighederne og klar til byggefasen. Det gør vi på baggrund af erfaringer fra en lang række opgaver, der især omfatter undersøgelser og oprydninger af forurenet jord eller grundvand, miljøgennemgang af virksomheder, ansøgninger og godkendelse af virksomheder, projekteringsopgaver m.m.

Siden etableringen i 1990 er medarbejderstaben i JORD•MILJØ A/S udvidet betydeligt. JORD•MILJØ A/S er sammensat af personer med uddannelse indenfor ingeniørfag og naturvidenskabelige fag.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder