Jobbet "Specialist i cyber-sikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Atkins vil vi gerne udvide vores kompetencer inden for cyber-sikkerhed med en knivskarp ekspert. Arbejdsstedet er vores danske hovedkontor i Ørestad, opgaverne udfordrende og kollegerne blændende dygtige.
Atkins er en førende global rådgivervirksomhed, som realiserer mange varierende projekter rundt om i verden. På it-området leverer vi rådgivning og systemudvikling på projekter på tværs af den private og offentlige sektor. I vores GIS og IT-afdeling har vi specialiseret os i at levere informationsteknologiske løsninger, primært web-løsninger og -portaler, ofte med et større eller mindre indhold af GIS (geografiske informationssystemer). 

I stigende grad oplever vi, at vores kunder efterspørger et højt sikkerhedsniveau på løsningerne, og at de ønsker støtte i at definere, evaluere og implementere cyber-sikkerhed. Derfor søger vi nu en specialist, som kan styrke vores muligheder for at imødekomme denne efterspørgsel. Den, profil vi søger, har relevant videregående it-uddannelse, eksempelvis datalog, cand.it, it-ingeniør eller datamatiker, og minimum 5 års relevant erhvervserfaring.

I Atkins bliver du del af GIS & IT på vores danske hovedkontor i Ørestad. Her er vi i forvejen 15 dygtige medarbejdere; rådgivere, udviklere og projektledere med forskellige baggrunde. Projektgrupperne er generelt små og dynamiske, og vi benytter som udgangspunkt altid af de nyeste teknologier. Blandt vores projekter kan nævnes Trafikstyrelsen webbaserede trafikkort, som i 2016 vandt Geodataprisens publikumspris.

Jobbet og dine kompetencer
Dine opgaver kommer hovedsageligt til at vedrøre sikker arkitekturdesign, implementering af sikkerhedsløsninger og styring af sikkerhed inden for ICS. Derudover bliver du sparringspartner for afdelingens udviklere med henblik på design af tilstrækkeligt sikre løsninger og evaluering af afdelingens leverancer. Opgaverne vil ofte være komplekse, så det er vigtigt at du er i besiddelse af et bredt og solidt metodekendskab og er hurtig til at tilegne dig nye teknologer og metoder. Og så får du brug for at være fleksibel og ansvarsbevidst og for at kunne kommunikere effektivt både på dansk og engelsk. 

Du kommer til at arbejde med følgende teknologier og arbejdsområder, som du i forvejen har minimum 5 års erfaring med:

  • ICS, SCADA, operationelle systemer
  • Netværkssikkerhed
  • Log- og monitoreringsværktøjer
  • Risiko- og sikkerhedsvurderinger
  • Specificering og udvælgelse af sikkerhedsteknologier og værktøjer
  • ISO27000- serien.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med nogle af de følgende teknologier og standarder:

  • Kryptering og PKI
  • IEC-62443
  • Host-intrustion detection
  • Løsninger til fjernadgang
  • Værktøjer til data/trafik filtrering og inspektion.

Karrieremuligheder og blændende dygtige kolleger
I Atkins får du et job med karrieremuligheder og en udfordrende opgaverne. Du vil blive omgivet af kompetente og engagerede kolleger, som hurtigt vil sætte dig ind i arbejdsplads og opgaver. Og du vil opleve en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling.  

På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger, og hver især har vi et stort ansvar for og indflydelse på vores egne arbejdsopgaver. Dagligdagen er præget af skiftende og varierende projekter, der også kan give adgang til internationale udfordringer. Du kommer til at referere til afdelingschefen for GIS & IT Jeanett Egesø og få en bred berøringsflade i virksomheden og branchen. Endvidere har vi attraktive løn‐ og ansættelsesvilkår, som understøtter en god balance mellem arbejde og fritid. 

Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for GIS & IT Jeanett Egesø på: 5251 9360 eller jeanett.egesoe@atkinsglobal.com.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt dit cv senest den 21. april 2017. 

Send din ansøgning via nedestående ansøgningsskema. Mærk ansøgningen: ’Specialist i cybersikkerhed’.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder