Jobbet "Application Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at gøre den digitale fremtid til virkelighed?

Vi mangler de rette kompetencer for at kunne løfte Danmarks største leverandør af kommunikations- og underholdningsløsninger til nye højder, og sætter derfor massivt ind i ”byggeriet” bag facaden. Hvis du kan bringe forretningsidéer til stabile IT løsninger end to end, så er det dig, vi inviterer med på rejsen mod fremtidens digitale univers.

Vi leverer avancerede løsninger til et krævende, omskifteligt og ekstremt konkurrencepræget marked. Det kræver, at vi altid er på forkant med den nyeste udvikling, hvilket stiller krav til vores medarbejdere og deres kompetencer. Vi er drevet af nytænkning, skarpe idéer og arbejder altid mod at gøre det komplicerede enkelt. For at vi kan lykkes, skal der være kort fra idé til handling og fra design til udvikling, så vi kan skabe stærke resultater i høj frekvens.

Afdelingsprofil:
Du bliver en del af Sales og Support, som er en IT afdeling med 50 dedikerede medarbejdere fordelt på to teams. Afdelingen består af IT-arkitekter, Tester, Udviklere, Business Analyst, Applikation Manager, projektledere og teamledere.

Vi har ansvaret for TDC Erhverv og YouSees CRM systemer samt en del af tilbud- og ordre-systemerne. En central opgave for afdelingen er at sikre, at vores systemer og nye løsninger implementeres i overensstemmelse med de strategier og roadmaps, som er fastlagt i samarbejde med Enterprise Architect-gruppen. Det overordnede mål er en effektiv IT-understøttelse af forretningsstrategien herunder at reducere systemkompleksiteten, sikre kvaliteten i vores leverancer og drift på systemerne samt at medvirke til at reducere Time-To-Market.

Afdelingen leverer sparring, quotations, designs, builds og tests i tæt samarbejde med forretningen, øvrige afdelinger i IT Development samt vores underleverandører (ex. Salesforce, Apttus, Accenture og TCS). Opgaverne, som teamet løser, er alt fra mindre rettelser til større projekter.

Ansvar og opgaver
Vi er i fuld gang med at implementere et nyt cloud-based CPQ (Configure Price Quote) system ’Apttus’ i TDC Erhverv. Vi er i en rivende udvikling, og søger derfor en erfaren Application Manager, der kan bringe forretningsidéer til stabile driftsløsninger end-to-end. Du vil spille en central rolle i at sikre den bedst mulige systemunderstøttelse af salg og tilbudsprocessen og være med til at etablere supportorganisationen. Din rolle bliver bl.a. at:

  • Sikre applikationsleverancerne lever op til høje krav inden for IT-arkitektur, integration og end to end løsninger
  • Rådgive forretning om best practice, cost-benefit og return-on-investment
  • Opbygge en dyb forståelse af applikation (Salesforce og Apttus) og et indgående kendskab til forretningsprocesser
  • Implementere og forankre IT governance og processer
  • Omsætte applikations viden til en strategisk gangbar løsning mod forrentnings behov
  • Deltage i den løbende prioritering af systemets aktiviteter
  • Definere og monitere KPI’er

Profil

  • Du har minimum 2 års erfaring med applikation management eller projekt management. Det er en stor fordel men ikke et krav at du kender Apttus og Salesforce. Til gengæld forventer vi, at du har drivkraften og lysten til at lære det
  • Du har en god teknisk forståelse og samtidig kunne sætte dig ind i en forretningsmæssig udfordring
  • Du har en professionel tilgang til dit arbejde, tager gerne imod både ansvar og udfordringer
  • Det motiverer dig at have en bred kontaktflade, både på tværs af organisationen og eksternt, og du evner desuden at sætte kommunikation i højsædet på flere niveauer
  • Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med salgs- og marketingprocesser. Ligesom kendskab til Telco også vil være en fordel.

Vi tilbyder
Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Vi lover dig ansvar, frihed og de bedste forudsætninger for udvikling blandt et stærkt team af engagerede kolleger. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og fejrer hinandens succeser. Hos TDC er vi på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok – resultaterne kommer først for alvor, når mennesker med ægte engagement bruger teknologien rigtigt.

Arbejdssted
Sletvej 30, 8310 Tranbjerg, Århus

Ansøgning og kontakt:
Ansøgningsfrists er d. 10. maj 2017. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte teamleder Wen Ma, tlf. nr. 4042 0218, mail wenma@tdc.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder