Jobbet "Kemiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kemiker til Forsvarets Laboratorium, barselsvikar

Har du lyst til at arbejde med analytisk kemi på et kemisk laboratorium, som varetager laboratorieanalyser for hele Forsvaret? Så er du måske vores nye kollega i Forsvarets Laboratorium.

Om os
Forsvarets Laboratorium er beliggende på den gamle Flyvestation Værløse og er ansvarlig for de kemiske produkter og det kemisk relaterede udstyr, som anvendes i Forsvaret. Opgaverne er hovedsageligt kontrol af kemiske processer, laboratorieanalyser, udarbejdelse af tekniske instruktioner samt rådgivning. Kunderne er Forsvarets værksteder og de operative enheder samt andre funktioner internt i organisationen. 
De faglige områder laboratoriet primært beskæftiger sig med, er galvaniske processer, polymerer (maling og tætningsmasse), metaller (prøvning og havariundersøgelser), eksplosivstoffer og en større gruppe af brændstof, olie og smøremidler. 

Vi har en række udfordrende opgaver klar med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil komme til at samarbejde med kolleger på tværs af laboratoriet, forsvaret, civile og militære myndigheder samt forskellige leverandører i Danmark såvel som i udlandet.

Om stillingen
Du bliver ansat på det kemiske laboratorium som lab ingeniør og bliver en del af et laboratorieteam med en laboratorieleder, syv laboranter/teknikere, og en sagsbehandlergruppe på 6 sagsbehandlere.

Du vil komme til at arbejde med:

  • Udvikling og løbende optimering af det kemiske laboratorium
  • Koordinering af laboratoriearbejde i samarbejde med laboratorieteamet 
  • Rådgivning vedr. kemiske analyser og tolkning af resultater for tekniske sagsbehandlere i forsvaret
  • Deltagelse i relevante projekter og arbejdsgrupper
  • Løbende kvalitetssikring af laboratoriets analyser og procedurer på laboratoriet

Vi tilbyder dig den nødvendige oplæring og de kurser som skal gennemføres, for at kunne bestride stillingen.

Om dig
Du har en relevant kemisk akademisk uddannelse som kemiingeniør, cand. scient. eller farmaceut. Du har kendskab til og interesse for laboratoriearbejde, og har hands-on erfaring med analysekemiske instrumenter. Derudover vil det være en fordel at du har kendskab til ISO 9001, som er under implementering i laboratoriet.

Du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Vi ønsker en person som er en vellidt samarbejdspartner, som har gode analytiske evner og kan kommunikere med meget forskellige faggrupper.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med forventet start snarest muligt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forsvarets Laboratorium Henriette Martini Agersnap på tlf. 7281 5291.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anett Brund Kronborg på tlf. 7281 9135.

Ansøgningsfristen er den 12. april 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16/17.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket her på siden. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder