Jobbet "Myndighedsmedarbejder til Vej og Trafik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en ny kollega med gode samarbejdsevner og humor, som kan få trafikken til at glide i tæt samarbejde med virksomheder, borgere og interesseorganisationer.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for vej-, trafik- og infrastrukturområdet gerne som landinspektør, vejingeniør eller lignende. Og så brænder du for vej- og trafikplanlægning og kender den lovgivning der følger med.

Vi er en gruppe på 10 medarbejdere som fokuserer på god service og godt arbejdsmiljø, når vi varetager vejmyndighedsopgaver for kommunens vejnet, planlægning af den kollektive bustrafik og trafiksikkerhedsarbejde. Vi er del af kommunens Center for Teknik og Miljø som vi har et tæt samarbejde med.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig og hvor vi værdsætter god trivsel. Et job med mulighed for at arbejde med et selvstændigt fagområde men også mulighed for at indgå i fællesskaber.

Ud over en relevant uddannelse forventer vi, at du har indsigt i fagrelevante it-systemer som Vejman og GIS. Vi forventer også at du tænker hele vejen rundt om opgaven, at du kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag med skarpe deadlines og har forståelse for samspillet med samarbejdspartnere både eksternt og internt.

Du har kørekort, da der kan forventes kørsel i forbindelse med tilsyn og møder ude af huset.

Stillingen er på 37 t/uge med ansættelse snarest muligt.
Lønnen tager udgangspunkt i gældende overenskomst samt naturligvis dine kompetencer og erfaring.

Vej- og Trafikafdelingen holder til på Dahlsvej 3, Korsør.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

  • trafikplanlægger Didde Egestad på tlf. 5857 9548 eller
  • afdelingsleder Christian Schou Rasmussen på tlf. 2129 0699.

Frist
Ansøgning inkl. CV og eksamensbevis skal sendes senest

  • torsdag den 6. april 2017 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 21. april 2017. 

Søg stillingen via "Ansøg" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder