Jobbet "Netværksanalytiker (it og tele)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Netværksanalytiker (it og tele) til den militære CNO-afdeling

Har du tele- og it-teknisk erfaring og kendskab til telesystemers arkitektur og komponenter? Er du nysgerrig af natur? Trives du i samarbejde med kolleger med forskellige faglige baggrunde? Vil du være med til at starte noget nyt op? Så har Forsvarets Efterretningstjeneste en stilling til dig i den nye militære CNO-afdeling.

Hvad kommer du til at lave?
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en ingeniør til at analysere informations- og kommunikationsinfrastruktur, fra det overordnede niveau ned til enkeltkomponenter, og efterfølgende præsentere resultaterne for modtagere med forskellige faglige baggrunde.
Kortlægningen dækker både civil og militær informations- og kommunikationsinfrastruktur.

Du kommer til at deltage i relevante operative arbejdsgrupper sammen med dedikerede og dygtige kolleger fra hele FE, og i samarbejdet mellem FE og forsvaret.

Som en del af stillingen skal du holde dig opdateret på områdets teknologiske udvikling, f.eks. ved deltagelse på kurser og konferencer.

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor samarbejde, nysgerrighed, professionalisme og engagement er i højsædet, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling. 
Som medarbejder i den nyoprettede CNO-afdeling får du også indflydelse på funktionens opbygning, ved at indgå i udviklingen af de processer og procedurer, afdelingen skal bruge fremover.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du har en baggrund som ingeniør (diplom-, civil- eller it-), eller lignende teknisk baggrund, med teleteknisk erfaring og indgående kendskab til telesystemers arkitektur og komponenter. Telenetværk er din passion, og du er interesseret i løbende at følge med i udviklingen på området.

Du er nysgerrig, målfokuseret og vedholdende, og du løser dine opgaver med entusiasme og nytænkning. Du er god til at dele din viden, og er parat til at indgå aktivt i et operativt samarbejde.

Du trives i et inspirerende arbejdsmiljø, hvor dine kolleger har forskellige faglige og personlige baggrunde.

Derudover har du gode skriftlige formuleringsevner og gode engelskkundskaber.

Om os
FE har indledt opbygningen af en militær Computer Network Operations (CNO) kapacitet, der skal støtte forsvarets gennemførelse af operationer.

Den militære CNO-afdeling vil blandt andet have til opgave at analysere og rapportere om informations- og kommunikationsinfrastruktur, samt militære forhold, i relevante indsatsområder. Afdelingens produkter skal understøtte forsvarets militære planlægning, og skabe det efterret-ningsmæssige grundlag for en eventuel indsættelse af CNO-kapaciteten.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2017.

Ansættelse og aflønning vil ske efter den gældende overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Ansøgere må være indstillede på at gennemføre analyse-, it- og personlighedstests.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, Dragør.

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via "Ansøg" linket.

Ansøgningen skal være FE i hænde senest mandag den 17. april 2017.

FE forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i ugerne 18 og 19/2017.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan du få ved at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2222.

På www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE’s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder