Jobbet "Byggeprojekter og projektledelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er byggeprojekter og projektledelse dine spidskompetencer? Så har vi det rette job for dig!

Vallensbæk Kommune er godt i gang med en omfattende byudvikling og udbygning grundet markant befolkningstilvækst. I denne spændende udvikling af kommunen bliver du projektleder i Center for Teknik, som med en professionel og ambitiøs indsats er ansvarlig for at gennemføre alle de bygge- og anlægsprojekter, som skal være med til fremtidssikre udviklingen af Vallensbæk Kommune, Vestegnens i øjeblikket hurtigst voksende kommune. 

Du kan have forskellige indgangsvinkler til at søge jobbet hos os. Måske sidder du i en lignende stilling hos en anden kommune, men savner at kunne træde mere i karakter som projektleder. Det kan også være, at du kommer fra en rådgiver, entreprenør eller anden offentlig institution, hvor du varetager bygherrefunktionen og er motiveret for at bruge din solide viden og erfaring inden for projektledelse og byggeri i en mere central rolle. 

Om jobbet 
Som projektleder vil du få en unik mulighed for at få ansvar for en af kommunens større og betydningsfulde byggerier, kommunens nye svømmehal, et projekt til 60 mio. Dit naturlige drive og ejerskab som projektleder gør, at du målrettet vil arbejde for, at dette byggeprojekt samt kommunens øvrige og kommende bygge- og anlægsprojekter bliver en succes. 

Det er især dit særlige talent for projektledelse, som gør, at du evner at sætte rammerne rigtigt fra starten af projektet. Du kender og styrer effektivt alle faserne i byggeprocessen herunder også inddrager de relevante fagfolk og tackler de udfordringer og træffer de beslutninger, som er nødvendige undervejs i processen. Samtidig forstår du vigtigheden af, at dine projekter lever op til de aftalte rammer både i forhold til kvalitet, økonomi og tid. 

Det der også gør dig til en dygtig projektleder er, at dit særlige talent for at kunne skabe positiv og konstruktiv dialog med andre. Du evner helt naturligt at tilpasse din kommunikation, så du møder respekt og accept hos de involverede parter, om det er myndigheder, borgere eller samarbejdspartnere, som du er i dialog med. Din effektive og åbne kommunikation bidrager til et tæt samarbejde internt i kommunen, så de udtænkte løsninger kan håndteres på en professionel måde af organisationens andre funktioner. I forhold til eksterne samarbejdspartere forstår du også vigtigheden af at kommunikere tydeligt med alle parter, så planer og rammer for igangværende og kommende projekter er sikret effektiv drift og bæredygtige løsninger. 

Din viden og erfaring har du givetvis primært inden for byggeprojekter så som nybyggeri, udbygning, renovering og anlæg, hvor du har været vant til at opstille både brugbare og rentable løsningsmodeller. Samtidig trives du godt i et miljø, hvor der er travlt og hvor du finder det motiverende at arbejde med både planlagte projekter, akutte opgaver og hvor du også kan blive inddraget i tværfaglige opgaver. Du trives tillige godt med at skulle have en stor kontaktflade og befinder dig derfor også godt i et miljø, hvor det er naturligt at skulle netværke såvel internt som eksternt. 

Du bliver en del af en dynamisk organisation, som er kendetegnet ved at have en flad struktur, hvor der er kort fra ide til handling, hvilke også giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger, når det er nødvendigt. Samtidig er der særligt fokus på at opbygge og fastholde et godt samarbejde med kommunens kunder, her tænkes der især på borgere, brugere og politikere. 

Din rolle hos os 
Organisatorisk bliver du projektleder i Center for Teknik, som har ansvar for alle kommunens bygge- og anlægsprojekter. Du bliver en del af et mindre team, som har en unik position i forhold til at bidrage til kommunens rivende udvikling. 

Din profil 

  • Du er formentlig uddannet ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller anden teknisk uddannelse med erfaring inden for byggeri 
  • Du har solid erfaring med planlægning, organisering og styring af byggeprojekter 
  • Du har erfaring med styring af projektøkonomi, budgetlægning, opfølgning og rapportering 
  • Du er vant til at styre både store og små projekter i forhold til tid, kvalitet og økonomi 
  • Du har erfaring med at følge op på kvalitet og funktionalitet i hele gennemførelsesfasen 
  • Du er vant til at forhandle kontrakter og samarbejde med entreprenører og eksterne rådgivere 
  • Du er vant til at styre udbudsprojekter 
  • Du er vant til at skulle sparre, koordinere, og varetage daglig operationel ledelse af fagfolk og samarbejdspartnere 
  • Du går i dialog og er en dygtig kommunikator, der skaber en positiv og konstruktiv dialog med andre.  

Du kan læse mere om vores forventninger til dig som medarbejder i Vallensbæk Kommune i vores medarbejdergrundlag (klik her).

Dine egenskaber 
Som person er du proaktiv og beslutningsdygtig. Du har nemt ved at være inddragende og fleksibel i forhold til samarbejde og løsninger. Du kan perspektivere og har et godt overblik over dine opgaver. Du kan lide at drive projekter og forstår processen i et projekt. Du fanger de væsentlige detaljer, som gør hele forskellen. Du kan lide at arbejde målrettet og struktureret med dine opgaver. Du er god til at samarbejde både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere, hvor du tackler udfordringer på en professionel og løsningsorienteret måde. 

Ansættelsesforhold 
Løn og ansættelsesforhold fastsættes på baggrund af kvalifikationer og gældende overenskomst. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Ansættelsestidspunkt: 1. august 2017 

Ansøgningsfrist: 1. maj 2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder