Jobbet "Automationstekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Automationstekniker indenfor el til udvikling og produktoptimering af maskiner til levnedsmiddelbranchen  

For at styrke udviklingsafdelingen yderligere søger vi en dygtig automationstekniker til el, der kan arbejde målrettet og effektivt med projektering samt udvikling af maskinstyringer.   

Udvikling, høj Kvalitet og dokumentation  
Med reference til udviklingschefen bliver du en del af et kompetent og engageret team. I samarbejde med resten af teamet er du med til at sikre kontinuitet og synergi i afdelingen. Din berøringsflade i virksomheden bliver bred, hvor du i samarbejde med produktions-, salgs- og servicestaben kommer til at arbejde med løbende produktionsopdatering og forbedring samt nyudvikling. 
 
Derudover får du til opgave at:  

  • Opdatere, udvikle og videreudvikle maskinstyringer 
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer, brugervejledninger og manualer 
  • Design, programmering og funktionsindkøring 
  • Styrings- og reguleringsteknik 

Det forventes ligeledes, at du kan bidrage med applikationsindsigt samt medvirke til at forbedre og videreudvikle samspillet mellem mekaniske og styringsmæssige dele af procesudstyr. 
 
Teknisk velfunderet, kreativ med sans for struktur  
Du kommer med en el-teknisk baggrund som eksempelvis automationstekniker, elektriker, elektronikmekaniker eller lignende. Desuden har du gerne nogle års praktisk erfaring med programmering samt udvikling af maskinstyringer.  
 
Det er afgørende, at du besidder en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver, ligesom du evner at skabe kreative løsninger - men samtidig formår at afslutte dine sager. 
 
Du besidder følgende: 

  • God erfaring med CAD-programmer til el-dokumentering (Fomaco anvender PCSchematic) 
  • Kan begå dig i de mest gængse Microsoft Office programmer 
  • Gerne kendskab til Control Techniques, Beijer Electronic- og Proface produkter eller lignende 
  • Taler og skriver flydende dansk samt behersker engelsk på et brugbart niveau 
  • Formår at holde mange bolde i luften og følge op på processerne 
  • Et stærkt teoretisk fundament og en praktisk tilgang til opgaverne 
  • Forstår vigtigheden af samarbejde, hvor du i fællesskab med kollegaer skaber forudsætningerne for de bedste løsninger 

Du arbejder selvstændigt, effektivt og har både hænderne sat rigtigt på og et godt hoved. Du er grundig, pligtopfyldende og løsningsorienteret således at den nødvendige dokumentation og kvalitetsstandard altid er opfyldt. 
 
Du kommer til at indgå i et team med kompetente kolleger. Rammerne er brede og der er en uformel omgangstone. 
 
Du skal være indstillet på rejseaktivitet, dog i mindre omfang. 
 
Interesseret? 
IMC Business Consulting håndterer rekrutteringsprocessen for Fomaco. Kan du se dig selv i ovenstående, så upload din ansøgning og dit cv via "Ansøg"-knappen. Bemærk, at du får automatsvar til den mail, du sender fra. Vi håndterer ansøgningerne løbende. Ønskes yderligere oplysninger - kontakt Zenia Hansen eller Christian Strøyberg på 4674 1064 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder