Jobbet "Vejingeniør" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejingeniør til Lyngby-Taarbæk Kommune

Vil du være med til at videreudvikle vejafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og brænder du for at planlægge trafikprojekter, udarbejde strategier og vejlede vores borgere, så kan vi tilbyde dig et spændende job som vejingeniør.

Vi er allerede en velfungerende vejafdeling, men vi mangler hænder til vores mange spændende opgaver.

Vi arbejder med

  • fremkommeligheden på vejene under etablering af letbanen i Lyngby
  • tilsyn under ledningsomlægninger og anlæg af letbanen
  • en række strategier for cyklisme, parkering, trafik og mobilitet
  • trafiksikkerhedsprojekter
  • skitseprojekter
  • trafikanalyser
  • trafikbidrag til lokal- og kommuneplaner og meget mere.

Herudover har vi den daglige drift med henvendelser fra borgere, istandsættelsesarbejder på private fællesveje, tilladelser til arrangementer, etablering af supercykelstier, udarbejdelse af støjhandlingsplan, gravetilladelser bl.a. i forbindelse med etablering af fjernvarme og letbane, planlægning og drift af kollektiv trafik, parkeringskontrol og meget mere.

Vi søger derfor en kollega

  • Der har lyst til, at arbejde med en bred portefølje af opgaver, der spænder fra strategier, analyser, økonomiske vurderinger, trafikvurderinger og borgerhenvendelser, og som også vil stå frem, når der er borgermøder.
  • Der er god til at skrive en udvalgssag. Det er derfor vigtigt, at du er god til at fremlægge sager både skriftligt og mundtligt
  • Der arbejder selvstændigt, struktureret og resultatorienteret
  • Der selvfølgelig har et godt humør, og som er klar til en ekstra indsats, når der er behov
  • Der er ingeniør eller har arbejdet med vejområdet gennem længere tid, og som kan se sig selv i en politisk organisation

Løn og ansættelse:

  • Løn efter principperne i Ny Løn i henhold til aftale med den pågældende faglige organisation
  • Tiltrædelse 1. juni 2017 eller snarest
  • Arbejdstiden er 37 timer. Vi har flekstid
  • Godtgørelse for tjenestekørsel i egen bil

Center for Miljø og Plan:
Vi er ca. 80 personer i det samlede myndighedscenter, der består af afdelingerne Plan og Erhverv, Byggesag, Natur og Miljø, Vej og Teknisk Service. Du vil dagligt arbejde i vejafdelingen, som sammen med parkeringsområdet består af 13 medarbejdere. Afdelingen arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger i centeret og med Center for Arealer og Ejendomme, der har driften af vejnettet.

I øjeblikket arbejder vi på at forlænge Firskovvej frem til Jægersborgvej ved Helsingørmotorvejen, lukning af Klampenborgvej - den mest trafikerede vej i centrum samtidig med, at vi etablerer en letbane tværs gennem byen. Herudover etablerer vi en ny parkeringsrampe på Klampenborgvej og kommunen investerer i en lang række trafikforanstaltninger ved byudviklingsområderne langs Helsingørmotorvejen.

Hvis du vil vide mere
På nedenstående link kan du læse mere om kommunen her.

Du kan også kontakte centerets souschef og afdelingschef for vejafdelingen Mads H. Lindberg Christiansen på telefon 3017 1578.

Søg stillingen
Senest mandag den 10. april kl. 8.00 elektronisk via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16 eller 17.

Ansøgningsfrist: 10. april 2017 kl.: 08:00

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte

Mads H L Christiansen
Afdelingsleder/souschef
Tlf.: 45973609
Tlf.: 30171578

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder