Jobbet "Projektøkonom til anlægsafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

BY & HAVN søger Projektøkonom til anlægsafdelingen

Har du interesse og erfaring fra arbejde med byggeri og infrastruktur? Kan du samle og styre den økonomiske opfølgning på By & Havns mange anlægsprojekter samt varetage afdelingens rapporteringer?
 
By & Havns anlægsafdeling søger en ny kollega. Afdelingen består af et team på 10 medarbejdere, og med reference til anlægschefen kommer du til at arbejde med By & Havns mange spændende anlægsopgaver der spænder henover projektering, myndighedsbehandling, byggepladsstyring og fagtilsyn i selskabets områder i Ørestad, Nordhavn og Sydhavn, fx Levantkaj og Trælastholmen.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!  

Anlægsafdelingen etablerer, i samarbejde med entreprenører og forsyningsselskaber, den overordnede infrastruktur, så som etablering og omlægning af ledninger, anlæg af veje, kanaler, pladser og parkeringshuse, i de nye byområder, som By & Havn ejer.
 
Vi tilbyder
Du får et job med en alsidig og spændende opgaveportefølje, hvor du med solid indsigt i økonomistyring, skal være med til at bidrage til et godt overblik over afdelingens aktiviteter, projekter og sager, samt assistere ved intern tværfaglig koordinering. Du skal bistå anlægschefen i porteføljeplanlægningen for at sikre det løbende overblik, ligesom du skal sekundere ved budgetlægning og opfølgning af afdelingens mange projekter. Du har ansvaret for, at udarbejde månedsrapportering og øvrige rapporteringer til selskabets ledelse. Endvidere assisterer du kollegerne på de enkelte anlægsprojekter og bidrager til en koordineret gennemførelse af projekterne gennem alle faserne.
 
Du får mulighed for, at få indflydelse på dine egne arbejdsopgavers indhold. Du vil få en bred berøringsflade, både med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
 
Erfaren og faglig dygtig generalist
Vi forventer, at du har minimum 5-10 års erfaring med lignende opgaver, gerne hos f.eks. entreprenører, rådgivere eller en bygherreorganisation. Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være økonom, jurist, ingeniør etc.
 
Du har et godt overblik, er struktureret, tager initiativ, er vedholdende og har gode kommunikative egenskaber i såvel skrift som tale. Du er analytisk stærk, har strategisk sans og kan overføre By & Havns overordnede strategier til afdelingens daglige arbejde. Som person er du engageret og samarbejdsorienteret og i stand til at håndtere en foranderlig hverdag og sikre fremdrift i projekter.

By & Havn er en dynamisk, spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at følge projektet fra idéstadiet til færdiggørelsen. By & Havn har et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger, hvor ikke to dage er ens.
 
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist: mandag den 17. april 2017.
 
Har du spørgsmål inden da, så kontakt:
Anlægschef Hans Vasehus på telefon 3376 9950.
 
By & Havn tilbyder en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, gode ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Alle henvendelser behandles fortroligt.
 
Søg stillingen ved at klikke på knappen: "Ansøg".

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder