Løsningsorienteret projekteringsingeniør

Arbejdssted
Lille Skensved
Oprettet
16. marts 2017
Udløber
15. april 2017
Ref
84694
Kontakt
Nikolaj Ringberg Brandt - Tlf: 4074 4665
Jobtype
Fastansættelse

Skabe løsninger! Kvalitetssikre projektering! Udvikle muligheder! - hvis det lyder tiltalende, så er dette job måske noget for dig.

BB fiberbeton er vokset kraftigt de seneste 2½ år, og vi søger endnu en kollega. En kollega der er struktureret og kommer med et positivt og løsningsorienteret sind.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning - og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Du vil tidligt i projekterne skabe montage- og håndteringsløsninger sammen med arkitekter og entreprenører. Du vil udarbejde ideskitser og illustrere løsninger.

Under projekteringsfasen vil du være ansvarlig for korrekte tekniske løsninger, der virker både på byggepladsen og i produktionen. Du vil have løbende dialog med salg og projektering, hvor du vil bruge din statiske og byggetekniske forståelse til at tilsikre bygbare og holdbare løsninger. Du vil
kvalitetssikre produktionstegningerne og senere i processen have dialog om løsningerne med produktionen.

De første projekter vil med al sandsynlighed være større europæiske projekter med facadebeklædning.

Fokus vil også være på udvikling af montagesystemer, håndteringsløsninger og nye anvendelsesområder hvilket kræver, at du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.

I dagligdagen vil du være i tæt samarbejde med ledelsen og få mulighed for at drive og deltage i udvikling af materialet og produktionen.

Der vil naturligvis være et oplæringsforløb, hvor du hurtigt får dyb indsigt i materialet og dets mange egenskaber.

Vi ønsker en kollega, der
▪ …har byggeteknisk erfaring (gerne bygningsingeniør)
▪ …har dokumenterede evner i statik
▪ …har lyst til at dygtiggøre sig indenfor fiberbeton
▪ …er dygtig tegner i AutoCad/Revit (eller anden 2D og 3D)

BB fiberbeton er ordreproducerende og elementerne formes og udvikles til den enkelte opgave. Du vil derfor opleve meget vekslende projekter og opgaver, der udnytter fiberbetonens alsidighed.

Du vil sidde i vores nye lyse lokaler og indgå i det daglige samarbejde i salgs- og projekteringsorganisationen, der fælles driver det dialogbaserede salg i Skandinavien og resten af Europa.

Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst - fyldt med arbejdsglæde og positiv ånd. Du vil få en afvekslende hverdag med udfordringer og forandringer. Du vil få mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt med et spændende og relativt nyt materiale.

Arbejdet foregår i Lille Skensved - 7 km nord for Køge tæt ved motorvejen - hvor både kontor og produktion er placeret.

Lønpakke med videre forhandles ud fra kvalifikationer.
Vi vil løbende kalde til samtaler, hvorfor der ikke er en egentlig ansøgningsfrist. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen her til foråret.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Ringberg Brandt på enten mail nikolaj@bbfiberbeton.dk eller telefon +45 4074 4665.

Send din ansøgning til Nikolaj via "Ansøg" linket

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder