Rambøll Group

Projektchef, der vil sætte sit præg på fremtidens byggeledelse

Virksomhed
Arbejdssted
Ørestad
Oprettet
16. marts 2017
Udløber
15. april 2017
Ref
84587
Kontakt
Henrik Elgaard Jensen - Tlf: 5161 2190
Jobtype
Fastansættelse

Bliver din faglighed vækket, når du har udsigt til at arbejde med anlægsprojekter eller infrastruktur? Vil du være med helt i front i udviklingen af en afdeling i kraftig vækst? Så er du måske den projektchef, vi søger, til at tage Byggeledelse og kontrahering afdelingen til nye højder!

Dine ansvarsområder som projektchef
Hos os vil du blive udfordret på dine evner til at drive udviklings- og forretningsorienterede projekter samtidig med, at du får lov til at udvikle Rambøll inden for et af vores kerneområder: Byggeledelse.

Du vil som projektchef have det overordnede ansvar for at følge op på tid, kvalitet og økonomi i projekterne, så de lever op til det kvalitetsniveau, Rambølls kunder forventer - og som vi forventer af os selv. Du vil derfor agere bindeled og kontaktperson imellem de enkelte interessenter i projekterne, internt såvel som eksternt.

Du skal opsøge og drive ny forretning, og du vil få et tæt samarbejde med afdelingslederen, hvor I i tæt dialog vil sætte kursen for afdelingens videre udvikling.

Du vil ligeledes blive ansvarlig for dine egne projekter i hele ’livscyklussen’ fra salg til aflevering. Her vil du få tæt kontakt med Rambølls eksisterende kunder, der sætter deres lid til dine evner som leder af et projekt og dine høje faglige kompetencer.

Dine væsentligste ansvarsområder som projektchef bliver varetagelse af rådgivning, byggeledelse, tilsyn samt kvalitetssikring i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger på tværs af afdelinger og faglighed. Du bliver involveret i projekterne fra start til slut og skal sikre, at krav til kontrakt, tid, økonomi og ressourcer samt kvalitet overholdes, både under projektering og under udførelse.

Det bliver din opgave løbende at opstarte nye projekter samtidig med, at du leder, orienterer og motiverer involverede på allerede eksisterende projekter.

Endvidere bliver du ansvarlig for at opbygge og videreudvikle kunderelationer, i tæt samarbejde med andre afdelinger i Rambøll, hvor du bliver en del af et tværfagligt inspirerende arbejdsmiljø, hvor der vil være gode muligheder for videreudvikling af dine kompetencer samt videndeling med dine kolleger.

Dig og dine kompetencer
Du har evnerne til at tage de strategiske briller på, for i samarbejde med afdelingslederen at kunne udstikke retningen for afdelingens fremtidige arbejdsopgaver og fokusområder.

Med dette følger en naturlig ambition om at udvikle dig selv og Rambøll til det næste niveau, alt imens du nyder det ansvar, der følger med. Da du som projektchef skal have tæt dialog med både eksisterende men især også nye kunder, er det vigtigt, at du føler dig afslappet i en udadvendt rolle. Du er dermed i stand til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med både kunder, leverandører, entreprenører og kolleger.

Af mere faglig karakter forventer vi, at du

  • er uddannet ingeniør med speciale inden for anlægsprojekter
  • har dokumenteret erfaring med kontraktstyring samt byggeledelse på bygge-, anlægs- og infrastrukturprojekter, herunder eksempelvis veje, broer, tunneler, baner, havne mv.
  • besidder en bred faglig viden inden for udførelse, projektering og byggeledelse
  • har erfaring med kontraktbetingelser som eksempelvis AB92 og FIDIC
  • er flydende i dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt

Dine personlige kompetencer er følgende: 

  • Udadvendt og robust personlighed
  • Trives ved at være igangsætter og motivere kolleger
  • Struktureret og dygtig til at træffe velovervejede beslutninger
  • Stærke samarbejdsevner, men også i høj grad i stand til at arbejde selvstændigt

Endvidere er du omstillingsparat og hurtig til at sætte dig ind i nye projekter. Har du international erfaring, er det en fordel.

Det forventes ligeledes, at du som projektchef

  • skaber en stærk team spirit gennem attraktive, udviklende og inspirerende projektforløb
  • sikrer en høj kvalitet i kommunikationen mellem alle involverede interessenter, herunder sikrer veldokumenteret forløb
  • vidensdeler og erfaringsudveksler med øvrige projektdeltagere og kolleger
  • identificerer og byder ind på relevante opgavemuligheder via dit interne - og eksterne netværk

Bliv en del af Byggeledelse og kontrahering afdelingen
Du bliver en del af afdelingen for Byggeledelse og kontrahering i København, der består af en række yderst kompetente og erfarne medarbejdere, der yder rådgivning inden for udbud, kontrahering og byggeledelse i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i ind- og udland.

Afdelingen har erfarne projekt- og byggeledere, der kan indgå direkte i kundens organisation, hvor de kan bibringe samarbejdet en grundlæggende viden og ekspertise. Vi anvender kontraktstyring og byggeledelse til at skabe mere effektive projekter, hvor kundens detailviden kombineres med afdelingens viden om at optimere projektgennemførelsen.

Kontraktstyring og byggeledelse ydes som både selvstændige discipliner og som en del af en bredere rådgivningsydelse. Ydelserne leveres af vores medarbejdere, der ud over erfaring fra rådgiverbranchen også i vid udstrækning har erfaring fra entreprenør- eller bygherresektoren.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej. 

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Henrik Elgaard Jensen på tlf. +45 5161 2190.
Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”ansøg”.

Send din ansøgning inden 15. april.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder