Planchef - Energi

Arbejdssted
Frederiksberg
Oprettet
15. marts 2017
Udløber
26. marts 2017
Ref
84686
Kontakt
Søren Krøigaard - Tlf: 3076 6180
Jobtype
Fastansættelse

Motiveres du af, at du få indflydelse på energiprojekter og mulighed for at koble planlægning, innovation og fornyelse til strategien? Er du strategisk tænkende, og ynder du samtidigt at have ”fingrene i mulden” på det tekniske plan? Så er det dig, vi søger til at drive og udvikle Frederiksberg Forsynings nyoprettede afdeling ”Plan Energi.”

Vi søger en passioneret Chef, der kan løfte forretningsansvaret for forsyningsarterne inden for energiområderne - fjernvarme, fjernkøling og bygas. En af dine første opgaver omfatter opbygningen af planafdelingen i henhold til virksomhedens strategi. Afdelingen består p.t. kun af én medarbejder. En anden vigtig opgave bliver at udvikle nye og eksisterende ydelser inden for energiområdet.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

For at bestride stillingen er det vigtigt, at du både har teknisk indsigt og forretningsforståelse for hele værdikæden kombineret med økonomisk forståelse og indsigt i energiområdet. Du skal, som en udadvendt og engageret person evne at skabe netværk og vedligeholde samarbejde på tværs - både eksternt og internt. Det er desuden vigtigt, at du er ansvarsbevidst, selvstændig og løsningsorienteret, så du på den måde kan tage ansvar og binde afdelingens målsætninger sammen med virksomhedens overordnede mål og strategi.

Dine primære opgaver:

  • Ansvarlig for planprocessen og udvikling af anlægsprogrammet for aktiviteterne i fjernvarme, fjernkøling og bygas
  • Ansvarlig for økonomisk prioritering af aktiviteterne - herunder udarbejdelse af anlægs- og driftsbudgetter
  • Deltagelse i sektor-, struktur- og renoveringsplanlægning - herunder ledelse, styring og koordinering af implementeringen af strategiske tiltag i forhold til ejers forsynings- og udviklingsplaner
  • Varetagelse af vores interesser hos fx. myndigheder, udvalg, brancheforeninger mv. for derigennem at sikre, at forsyningen lever op til og er på forkant med de til en hver tid gældende rammevilkår
  • Forretningsudvikling af nye og eksisterende ydelser inden for energiområdet og sikring af, at disse er forretningsmæssige bæredygtige. Dette omfatter bl.a. projektsalg, indhentning af tilbud, initial kontakt med samarbejdspartnere og leverandører, forhandlinger, udarbejdelse af rammekontrakter m.v.
  • Sikring af, at der anvendes de bedste tekniske løsninger ved nye anlæg og renoveringer, og at anlæggene opfylder funktionelle krav med lavest mulige livscyklusomkostninger gennem anvendelse og implementering af Asset Management

Dine kvalifikationer:

  • Teknisk og/eller kommerciel uddannelse på relevant niveau. Gerne kombineret med erfaring fra energi- eller forsyningssektoren
  • Erfaring med strategiudvikling og udvikling af forretningsplaner samt implementering af disse
  • Erfaring med porteføljestyring og projektledelse af innovations- og udviklingsprojekter med  teknisk indhold
  • Erfaring med ledelse og en motiverende og resultatskabende samarbejdsstil
  • Erfaring med at agere og skabe det nødvendige råderum i en til tider politisk styret organisation
  • Velformuleret på dansk – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende job, som har topledelsens fokus i et professionelt og fagligt fællesskab. En hverdag præget af høje krav til både handlekraft og kvalitet samt mulighed for både faglig udvikling og indblik. Gode og fleksible ansættelsesforhold i en teknologisk og udviklingsorienteret forsyningsvirksomhed, med direkte refererence til Adm. direktør.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV online. Ansøgningsfrist søndag d. 26. marts 2017. Vi indkalder løbende til samtaler. Du kan få mere at vide om stillingen hos Adm. direktør Søren Krøigaard på telefon 3076 6180.
 
Frederiksberg Forsyning A/S leverer gas, vand, fjernvarme, fjernkøling samt bortleder spildevand og understøtter klimatilpasningen på Frederiksberg. Vi vedligeholder og udvikler ledningsnettet, rådgiver og varetager informationsopgaver samt løser en række tekniske opgaver for vores kunder. Desuden opsætter vi målere, godkender installationer og udsteder regninger.

Vi er et serviceselskab i Frederiksberg Kommunes energikoncern og driver koncernens selskaber med ca. 175 højt kvalificerede medarbejdere til at klare opgaverne. Energikoncernen ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Forsyning A/S ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion og etnisk baggrund til at søge. Du kan læse mere om FF på www.frb-forsyning.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder