Ingeniør - Analytiker

2 dage tilbage

Virksomhed
Arbejdssted
København V
Oprettet
15. marts 2017
Udløber
28. marts 2017
Ref
83982
Jobtype
Fastansættelse

Har du erfaring med trafikplanlægning? Og vil du være med til at planlægge og udvikle kapaciteten på jernbanenettet?  
 
Du bliver en del af afdelingen Kapacitetsudvikling i Trafikal Drift, hvor vi varetager opgaver inden for kapacitetsplanlægning og trafikudvikling. Det er vores ansvar at planlægge, udvikle og tildele kapacitet på det danske jernbanenet. 
 
Du kommer til at arbejde med en blanding af langsigtede planlægningsopgaver kombineret med her-og-nu analyser. Du får derfor en vigtig rolle i at udvikle fremtidens jernbanenet samtidig med, at du er med til at sørge for, at togtrafikken i morgen afvikles så effektivt som muligt.  
 
Trafikplanlægning gennem analyser og beregninger 
Din primære opgave bliver at foretage kapacitetsanalyser og konsekvensvurderinger i forbindelse med infrastrukturprojekter og køreplaner. Du kommer til at deltage i langsigtede strategiske projekter inden for kapacitetsplanlægning og -udvikling. Ud fra teorier og viden om kapacitet bliver det din opgave at analysere, hvordan køreplaner og infrastruktur skal komme til at se ud i fremtiden. Desuden vil du løbende løse mere kortsigtede opgaver, hvor du laver beregninger og kapacitetsanalyser i forhold til f.eks. køreplansændringer ved sporarbejde mv.  
Endvidere vil du komme til at arbejde med datasøgning og behandling i vore IT-systemer, hvor du blandt andet skal lave lidt programmering og finde på regnearks- og databaseløsninger.   
 
Arbejdet er ofte på tværs af faggrupper, herunder samarbejde med andre afdelinger i Banedanmark i forbindelse med projekter, hvor du inddrages og bidrager med dine analyser. Samtidig bliver du en del af et mindre team af kolleger, som sidder med lignende opgaver, men du får også selvstændigt ansvar for dine analyser og beregninger.  
 
Logisk tænkende ingeniør med flair for IT 
Du har en uddannelse som ingeniør - ideelt set inden for trafik og transport eller it, men det kan også være en anden relevant akademisk baggrund. Såfremt du har teoretisk kendskab til trafikplanlægning, trafikmodellering og operationsanalyse, betragter vi  dette som en fordel. Dine matematiske evner er i top, og dine formuleringsevner er gode både mundtligt og på skrift. Du er ligeledes fortrolig med engelsk som arbejdssprog. 
 
Du har endvidere et godt kendskab til IT og gerne programmeringserfaring. Du evner at arbejde både projektorienteret og selvstændigt, og du trives med at løse logiske og analytiske opgaver, samtidig med, at du er selvkritisk og stiller spørgsmålstegn til dine egne metoder og resultater. I dit analysearbejde er du grundig, vedholdende og systematisk, og du motiveres af at løse det uløselige. Endelig har du en god forståelse for at få teorien koblet til den virkelighed, vi opererer ud fra, og du arbejder med en grundighed, som sikrer, at der altid er høj reliabilitet i de data, du præsenterer. Du er serviceorienteret, og du har gode samarbejdsevner. 
 
Løn 
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Kontakt og ansøgning 
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef John Theede Nielsen. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. 
 
For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder