Jobbet "Vi søger blackhat og whitehat-specialister" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

FE søger blackhat og whitehat-specialister

Har du talentet til at blive en af vores kommende blackhat - eller whitehat -specialister, kan du søge om optagelse på vores hackerakademi med start den 1. november 2017.

Hvem er vi?
Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. Vores væsentligste efterretningsmæssige opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Derudover har FE til opgave på nationalt niveau at medvirke til beskyttelsen af Danmarks kritiske informations- og kommunikationsteknologiske infrastruktur, som varetages af FE´s Center for Cybersikkerhed, CFCS.  

En del af tjenesten består af særlige teams, der enten har til opgave at skaffe sig adgang til lukkede netfora, it-systemer og computere, eller erkende og standse igangværende og kommende cyberangreb mod Danmark.  Disse teams er ikke for alle, og det kræver både særlige færdigheder og en bestemt personlighed at kunne indgå i et af disse.

Uddannelsen som black- og whitehat-specialist
FE’s hackerakademi er for dig, der har et særligt talent. Akademiet vil uddanne dig til at indgå i et af vore teams, hvor du enten kommer til at arbejde med offensiv netværksindhentning eller med imødegåelse af angreb på Danmarks vigtigste netværk.

Uddannelsen varer 4 ½ måned og består af fire moduler: 

  • Et basismodul, hvor du vil lære om netværk, it-infrastruktur og avanceret sikkerhed. 
  • Et defensivt modul, hvor du vil lære om, hvordan man forsvarer sig over for hackere.
  • Et offensivt modul, hvor du vil lære egentlige hacker-teknikker.
  • Et operativt modul, hvor fokus er på anvendelsen af de lærte tekniker i et efterretningsmæssigt miljø. 

Under uddannelsen vil du løbende blive vurderet, både på faglige evner og på personlige kompetencer. Består du uddannelsen, vil vi ud fra dine faglige resultater og erfaringer, dine personlige kompetencer og i fælleskab med dig vurdere, hvilke af vores teams du skal tilknyttes i fremtiden.  

Du vil under uddannelsen være lønnet i henhold til relevant overenskomst. Lønnen under uddannelsen er ca. 30.000 kr. pr. måned. Ved evt. efterfølgende ansættelse gennemføres en separat lønforhandling.

Uddannelsen vil blive gennemført i Københavnsområdet.

Hvordan ved jeg, om jeg har det, der skal til?
Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge om optagelse på akademiet. Men vi har kun plads til de bedste! Hvis du kan sige ”ja” til nedenstående krav, vil vi opfordre dig til at søge.

  • Du har veludviklede programmeringsfærdigheder.
  • Du har en høj matematisk/logisk intelligens.
  • Du kan arbejde i et team, hvor der stilles høje krav til dig.
  • Du har en ren straffeattest. 

Rekrutteringsforløb
Udvælgelsen til FE’s hackerakademi er et omfattende afprøvnings- og udvælgelsesforløb, som vil vare frem til 22. september 2017, hvor de bedst egnede kandidater vil blive udvalgt. Udvælgelsen vil være en kombination af online-tests og samtaler med både Forsvarets psykologer og nogle af FE’s operative chefer. Man skal undervejs i forløbet forvente at afsætte tid til tidsbestemte programmeringsopgaver, udfyldelse af personlighedstest, job- og sikkerhedssamtaler, med videre.  

Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi kontakte dig og guide dig igennem hele rekrutteringsforløbet. 

Hvordan søger jeg?
Send din ansøgning til FE: 
Forsvarets Efterretningstjeneste
Personalesektionen
Mrk. Akademi
Kastellet 30
2100 København Ø. 

Du downloader ansøgningsskema via link på FE´shjemmeside på www.fe-ddis.dk. Sammen med skemaet vedlægger du en motiveret ansøgning - altså hvorfor du søger optagelse på Hackerakademiet - samt dit cv.

Det er ikke et krav for at ansøge, at du har løst den opgave, som FE har benyttet i forbindelse med markedsføringen af uddannelsen i de danske dagblade.

Vi skal have din ansøgning senest den 26. marts 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder