Miljømedarbejder

7 dage tilbage

Virksomhed
Arbejdssted
Fredericia
Oprettet
13. marts 2017
Udløber
2. april 2017
Ref
83982
Kontakt
Mette Prisum - Tlf. 4187 9958
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være faglig ekspert på store jernbaneprojekter, der har en stor samfundsmæssig betydning? 

Anlæg er Banedanmarks bygherreorganisation. Med en omsætning på 4,2 mia. i 2016, en projektportefølje på over 250 projekter og med omkring 375 medarbejdere er vi faktisk en af Danmarks største, når vi hvert år gennemfører anlægs- og fornyelsesprojekter på det danske jernbanenet. 

Vi står overfor en lang række anlægsarbejder som modernisering af eksisterende jernbanestrækninger, etablering af nye spor, stationer, broer, samt udvidelse af jernbanedæmninger. Som en naturlig del indgår miljøvurderingen og rådgivning ved udarbejdelsen af projekterne, så vi altid er sikre på, at vi behandler naboer og miljøet bedst muligt.  

Vi søger en kollega, som i tæt samarbejde med en erfaren miljømedarbejder, vil få ansvaret for at tilgodese de miljømæssige forhold i projekterne.  

Du bliver en del af sektionen Spor i Anlæg Vest, der hovedsageligt varetager infrastrukturprojekter vest for Storebælt. I Spor Vest kan du arbejde med såvel store som små jernbaneprojekter med budgetter, der spænder fra 1 mio. til 1 mia. kr. I sektionen gennemfører vi projekterne i et bredt samarbejde dels internt i projektteamet, men også på tværs af Banedanmark.  

Miljøfaglig hjælp på tværs af mange projekter 
Du skal arbejde i teams med jernbanefaglige projekteringsledere, hvor din opgave vil være at identificere, hvilke miljømæssige udfordringer et givent projekt vil være forbundet med. Det betyder, at du bliver ansvarlig for at få gennemført miljørelaterede forundersøgelser og tilpasset disse til projekterne. Du sørger også for indhentning af de nødvendige miljørelaterede godkendelser, som er lovkrav, når idéer skal bringes til færdigt anlægsarbejde.  

Sammen med dine kolleger i projektteamene vil du udarbejde udbudsmateriale, der sikrer, at Banedanmark fremstår som en ansvarlig og professionel bygherre, der skaber de bedste rammer for, at anlægsarbejdet kan udføres. 

Projekteringsleder med miljø som speciale 
Du kommer med en relevant videregående uddannelse som f.eks. ingeniør/biolog eller anden relevant teknisk eller akademisk baggrund.  

Vi forventer, at du enten favner eller er interesseret i at opbygge viden indenfor den brede vifte af miljøfaglige områder, om f.eks. jordforurening, støj, afvanding og naturbeskyttelse.  

Vi ser gerne, at du har praktisk eller administrativ erfaring og har kendskab til juraen indenfor et eller flere af de plan- og miljøfaglige temaer. 

Du vil skulle samarbejde på tværs af faglige kompetencer og være i stand til at byde konstruktivt ind, så projekterne udvikler sig i en gunstig retning. Som led i dine opgaver skal du forestå den miljøfaglige dialog med kommunale sagsbehandlere, hvor projekterne skal udføres. 

Vi forventer, at du er robust af natur og vedholdende over for alle interne og eksterne interessenter, og er god til at kommunikere og formidle skriftligt såvel som mundtligt. Alt dette for at sikre fremdriften i vores projekter.  

Fagligt fællesskab 
I Anlæg lægger vi vægt på det faglige fællesskab og erfaringsudveksling på tværs af projektorganisation. Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt - både som gruppe og som medarbejder. Derfor har vi også fokus på efteruddannelse og videreudvikling. 

Vi er 35 medarbejder i din kommende sektion og vi værdsætter en høj faglighed kombineret med en gensidig hjælpsomhed og glæder os til at tage imod dig. 

Løn 
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt anlægschef Ole Søgaard Christensen eller Miljømedarbejder Mette Prisum. Vil du vide mere om Banedanmark, så gå ind på vores YouTube-kanal.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder