Jobbet "Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til statens byggeprojekter

Er du vores nye projektleder? Bygningsstyrelsen har mange spændende projekter, som varierer i størrelse og omfang og omfatter nybyggeri såvel som vedligehold. Vi søger en kompetent projektleder, der kan stå for sikker planlægning og gennemførelse af vores projekter. Projekterne, som du får ansvaret for, afhænger af styrelsens opgaver koblet med dine kompetencer og erfaring.   

Kodeks for projektledelse i Bygningsstyrelsen  
Som projektleder i Bygningsstyrelsen er det din rolle at være bygherre på statens byggerier. Vi arbejder ud fra "Kodeks for projektledelse i Bygningsstyrelsen", som er en ramme for den adfærd og kultur, vi udviser som projektledere i Bygningsstyrelsen. Vi har fokus på, at du som projektleder styrer og leder, forventningsafstemmer, samarbejder og skaber værdi for vores kunder.  Det betyder i praksis, at du leder og styrer rådgivere og entreprenører i alle projektets faser - godt støttet op af styrelsens øvrige enheder og eksterne samarbejdspartnere.  
 
Dit fokus bliver at sikre projektets fremdrift og økonomi og sørge for, at det færdige byggeri lever op til det, der er aftalt med kunden. Du har overblikket og følger op, hvis vores samarbejdspartnere ikke leverer som aftalt, og du samler parterne og finder fælles løsninger, hvis projektet møder forhindringer. Du skal være proaktiv og løbende kunne afdække og håndtere risici samt projektændringer. 
 
Overblik og handlekraft  
Vi forventer, at du er bevidst om situationsbestemt projektledelse, hvor du kan mestre alle roller igennem byggeriets faser. Du skal løbende orientere og afstemme forventninger med kunderne, og samtidig skal du kunne arbejde i et politisk styret miljø med mange ressourcestærke interessenter. 
 
Som person har du en naturlig autoritet og gennemslagskraft i forhold til at finde konstruktive løsninger i svære situationer. Du har en stor samarbejdsflade internt og eksternt, så du skal være god til at bringe egne og andres ressourcer, erfaring og kompetencer i spil i processerne. 
 
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør. Du har erfaring med ledelse af større projekter og indgående kendskab til samspillet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Vi lægger vægt på, at du som projektleder kan dokumentere en solid erfaring fra byggeprojekter med stort volumen og/eller høj kompleksitet, især i udførelsesfasen.  
 
Derudover forventer vi, at du: 

 

  • kan balancere i rollen som bygherre på byggepladsen og over for samarbejdspartnere  
  • er åben, ærlig og proaktiv så udfordringer bringes frem på et tidligt stadie, og hurtigt kan blive løst 
  • er god på skrift og trives med at producere skriftligt materiale 

 
Stærkt fagligt og udviklende miljø 

Udover at være projektleder forventer vi, at du indgår i organisationen, hvor du bidrager med dine kompetencer og din erfaring. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø med kolleger, der har specialviden inden for byggeri og ejendomme. Vi lægger vægt på tværgående samarbejde og leverer gode resultater samtidig med, at vi udvikler os fagligt og personligt. Vores mange alsidige opgaver og medarbejdernes faglighed spænder vidt, så der venter dig en alsidig hverdag, hvor du som projektleder får rig mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.  
 
Ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og relevant faglig organisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carl Jacobsens Vej 39 i Valby. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Anja Tschufarin Buhl på tlf. 4170 1255. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest tirsdag den 28. marts 2017. Du søger stillingen via "Ansøg" linket. Grundet ferie afholdes samtaler først den 19. og 20. april 2017 med forventet tiltrædelse den 1. juni 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder