Jobbet "Kontorchef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Klar til Nyt Aalborg Universitetshospital

Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) forventes at stå færdigt i efteråret 2020. Overgangen til de nye rammer giver en unik anledning til at forbedre hospitalets patientforløb yderligere ved at udnytte de nye fysiske rammer og de nye tekniske løsninger til at styrke samarbejdet med og omkring patienten. I takt med, at ibrugtagningen nærmer sig, er det nødvendigt med et stigende fokus på at geare Aalborg Universitetshospital til at blive klar til NAU - dvs. at være klar til at flytte ind, arbejde effektivt og fungere i de nye rammer. Aalborg Universitetshospital har besluttet at oprette et selvstændigt kontor, der overordnet har til formål at varetage programledelsen af Klar til NAU. Det er til dette nyoprettede kontor, at Aalborg Universitetshospital nu ønsker at rekruttere en kontorchef.

Der er helt åbenlyst tale om et særdeles attraktivt job. Den kommende kontorchef får central indflydelse på et kompliceret og stærkt profileret projekt, der får betydning for Region Nordjyllands patienter og borgere - og for samtlige medarbejdere på Aalborg Universitetshospital. Konkret vil du få det samlede ansvar for programmets fremdrift, procesplanlægning, kommunikation og milepælsopfølgning med reference til styregruppen. Hertil kommer, at du får ledelsesansvar for et dynamisk (og formentligt voksende) kontor, der som udgangspunkt består af 4 kompetente medarbejdere, der indtil nu har varetaget betydelige dele af opgaven i samarbejde med decentrale ressourcer. 

Du vil i udpræget grad skulle fungere og skabe resultater i et omfattende og komplekst felt af interessenter. Ikke alene vil du skulle være i tæt dialog med de forskellige elementer af projektorganisationen, men der vil også være meget tæt samspil med både interne og eksterne interessenter. 

Det forventes først og fremmest, at din adfærd er karakteriseret ved markant stærke relationelle egenskaber, hvor du forstår at koble de mange interessenter i den rette timing, der sikrer programmets fremdrift. Du forstår og demonstrerer, at dialog er dit vigtigste ledelsesredskab, og at du kan agere mellem den overordnede strategiske programledelses-rolle og den mere detaljenære projekt- og personaleledelse. Du er spidskompetent inden for ledelse af komplicerede projekter, også i en organisation, der har fokus på mennesket. Du har gennemslagskraft, du agerer autentisk, og du er kursfast. Du kommer formentlig med betydelig teoretisk viden om og erfaring med projektledelse, du har gerne bred indsigt i hospitalsdrift, relevant akademisk uddannelse og konkret erfaring med ledelse. 

Interesserede kan kontakte Mercuri Urval, Thomas Gajhede på telefon 2084 1030 for en fortrolig drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen. Aalborg Universitetshospital orienteres ikke om sådanne henvendelser uden forudgående aftale herom. Der kan endvidere rettes henvendelse til Aalborg Universitetshospital, direktør for Økonomi og Drift Kim Mikkelsen på telefon 4126 4475 eller 9766 1303.

Læs mere om jobbet som kontorchef for Klar til NAU og ansættelsesprocessen her og i de tilhørende bilag: LedelsesgrundlagHandleplan og Masterplan 

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via "Ansøg" linket (referencenummer: DK-02930). Ansøgningsfristen udløber den 27. marts 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder