Dygtig procesingeniør med lyst til rejser

Arbejdssted
Hedehusene
Oprettet
8. marts 2017
Udløber
29. marts 2017
Ref
84642
Kontakt
Mogens Heine Larsen - Tlf: 4655 8470
Jobtype
Fastansættelse

Til ROCKWOOL’s internationale hovedkvarter i Hedehusene søges dygtig Maskiningeniør til procesoptimering, trouble shooting og udvikling af processer på vore fabrikker rundt om i verden.

ROCKWOOL’s processer er unikke, og vi forventer derfor en længere periode med oplæring.

Da en stor del af arbejdet foregår på vore fabrikker vil rejseaktiviteten være betydelig, om end rejserne for det meste vil være af kortere varighed.

Vi har fabrikker i de fleste større europæiske lande derudover flere fabrikker i Rusland, sydøst Asien, Kina, Canada samt USA. Koncernsproget er engelsk.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning - og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Den person vi søger er:

  • En dygtig Ingeniør, hvor solid teoretisk viden går hånd i hånd med praktisk erfaring. Formentlig er du maskiningeniør gerne med håndværkerbaggrund
  • En person som - over nogle år - kan udvikle sig til at blive en af ROCKWOO gruppens specialister indenfor hærdeovne, som er en helt særlig disciplin i ROCKWOOL. (Isoleringsmaterialer er ikke så lette at varme op hurtigt). En stor del af produktets kvalitetsparametre fastlægges i hærdeprocessen. Nye miljøvenlige bindertyper kommer til, og stiller nye krav til processens kapabilitet
  • Udadvendt og i stand til at tale såvel med operatører som fabrikschefen, når løsningsmuligheder skal vurderes
  • God forståelse for fluid mechanics herunder god forståelse for store ventilatorer, termiske anlæg og luftflow i den virkelige verden. 

Hvad kan vi tilbyde:

  • Langsigtet arbejdsrelation
  • Lille og meget dynamisk afdeling bestående af 10 konsulenter
  • Ordnede forhold i stor international virksomhed
  • En hverdag, der aldrig bliver kedelig

Udover ovenstående:

  • Underviser vi fabrikkernes ansatte i ROCKWOOL’s processer
  • Støtter vores udviklingsafdeling i forbindelse med forsøg på fabrikkerne
  • Kører egne mindre udviklingsprojekter
  • Giver ideer til nyudviklinger
  • Specificerer nye fabrikker og opgraderinger af eksisterende produktionslinjer
  • Vurderer fabrikkernes investeringer ud fra en teknisk, økonomisk synsvinkel

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Section Manager Mogens Heine Larsen på +45 4655 8470. Ansøgningen sendes på nedenstående link senest d. 29. marts 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder