Jobbet "International tilbudsprojektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du spille en vigtig rolle på bæredygtige og store internationale vandbehandlingsprojekter?

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vores organisation er i rivende udvikling, og med de teknologier og innovative løsninger, som vi tilfører vores projekter, får vi flere og flere internationale opgaver. Krüger vælges ofte som den foretrukne design & build partner i vores moderkoncern Veolia, hvor vi er kendte for at udvikle og levere både nye state-of- the-art anlæg og optimere eksisterende anlæg. Du kommer til at udarbejde tilbud på store internationale projekter verden over, hvor vi etablerer vandbehandlingsanlæg i tæt samarbejde med både danske og internationale kollegaer.

Som tilbudsprojektleder er dine spændende arbejdsopgaver:
Den bærende kraft i at styre tilbudsprocessen professionelt fra start til slut. Du sikrer at alle elementer i udbudsmaterialet adresseres og har et skarpt øje for optimering af det tilbudte projekt. Du sikrer realistisk tidsplan og økonomi både i tilbudsfasen og for det tilbudte projekt. “Quality and risk management” samt ”health and safety” er nøgleord for dig og så er du stærk til at udtrykke den værdi vores løsning tilfører kunden. Du har ansvar for, at det vundne tilbud overleveres til projektlederen, der efterfølgende skal styre projektet sikkert i mål. Din forståelse for design & build projekter og komplekse kontrakter med mange samarbejdspartnere giver dig et stort overblik.
Kort sagt - du mestrer at udarbejde et overbevisende tilbud og vil gerne vinde hver gang.

Dine kompetencer:

  • Du har erfaring med at udarbejde internationale tilbud på store design & build projekter
  • Risk management er en væsentlig del af dit dna
  • Du har stærke ingeniørkompetencer
  • Du kommunikerer på højt niveau både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Du er vant til at begå dig mundtligt på svensk og norsk
  • Din tilgang er at være deadline-orienteret, analytisk og struktureret - og gerne med et smil
  • Vandbehandling har du gerne erfaring med og entreprenørånden ligger dybt i dig
  • Måske er du certificeret i IPMA eller PMI?

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Rare og hjælpsomme kollegaer
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Du vil have et vekslende antal rejsedage, og din base er i Søborg
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning senest den 28. maj 2017 via "Ansøg" linket og skriv ”Tilbudsprojektleder” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Marianne Ejsing på tlf. 3969 0222. Vi ser frem til din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder