Jobbet "Software ingeniør til udvikling af Phased Array radar" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Weibel Scientific i Allerød søger en ingeniør til udvikling af phased-array teknologi til den næste generation af Weibels måle- og overvågningsradar.

Du skal sammen med dine nærmeste kolleger definere løsningerne og herefter selvstændigt strukturere, designe og implementere dem.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Du kommer til at:

  • Opbygge og afprøve modeller af phased array radaren og dens omgivelser
  • Udvikle metoder til at optimere udnyttelsen af radaren
  • Udvikle metoder til optimal detektion af multiple objekter
  • Udvikle metoder til robust associering af detektioner fra samme objekt
  • Implementere og teste metoderne i prototyper og i den endelige løsning

Vi forventer, at du:

  • Har en stærk teoretisk baggrund inden for signal analyse
  • Er (eller bliver) dygtig til at programmere i C++, Octave/Matlab og CUDA
  • Hurtigt opnår en forståelse af radarens opbygning og de muligheder/begrænsninger den giver
  • Selvstændigt opstiller, analyserer og vurderer forskellige løsningsmuligheder
  • Formidler dine resultater på en effektiv og struktureret måde

Vi forventer ikke at du har domæneviden om radarsystemer, men at din nysgerrighed gør det nemt for dig at tilegne dig den. Det er en stor fordel, hvis du har viden om måle- og analysemetoder og erfaring med signal analyse fra større projekter eller opgaver. Vi planlægger et introduktionsforløb, som sikrer, at du hurtigt opnår kendskab til grundlæggende radar teknologi, såvel teoretisk som praktisk.

Hos Weibel Scientific får du kolleger der er eksperter på deres felt, og som i høj grad præger virksomhedens teknologiske udvikling. Du skal have "drive" til at identificere problemstillinger, komme med relevante løsningsforslag og tage del i beslutningsprocessen, når den rette teknologi skal vælges.

Vi tilbyder et inspirerende og udviklende miljø i en virksomhed, som er inde i en stabil vækstfase og har styr på økonomien samt et solidt markedsgrundlag. Omgangstonen hos Weibel Scientific er uformel, og kontormiljøet er åbent og røgfrit. Virksomheden har en attraktiv pensions- og frokostordning.

Kontakt
Da ansøgninger håndteres løbende, opfordres ansøgere til at søge så hurtigt som muligt. Fristen for ansøgning er den 31. marts 2017 Har du spørgsmål så kontakt vores udviklingschef Jens Jørgen Nielsen på 4816 9571.

Ansøgninger bedes sendt via e-mail ved at trykke på "Ansøg" knappen . Vedlæg venligst kopi af eksamensresultater.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder