Jobbet "IT-specialist" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-specialist til Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnet har brug for en engageret og selvstændig IT-specialist.

Om os
Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.

Som en del af Hjemmeværnet støtter Marinehjemmeværnet, med sine ca. 5.000 frivillige og 30 fartøjer m.m., Søværnet og den øvrige del af beredskabet i en bred vifte af maritime opgaver. 

Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der med udgangspunkt i kontorerne i København, Ringsted og Brabrand varetager kontakten til vores frivillige enheder og andre myndigheder. Vi arbejder i en uformel kultur med mange varierede opgaver, og hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter medarbejdernes trivsel og udvikling i centrum, og vi ligger vægt på et godt arbejdsmiljø. Dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone.

Marinehjemmeværnets Ressourcesektion har ansvaret for drift og forsyning af Marinehjemmeværnets materiel, økonomibudget, samt understøtning af egne IT-systemer m.m. 

Vi har et tæt samarbejde med vores frivillige hjemmeværnsfolk, der varetager de tilsvarende opgaver lokalt, ligesom vi arbejder sammen med en række af Forsvarets øvrige styrelser m.fl.

Om stillingen
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får ansvaret for en bred vifte af opgaver med relation både til staben og til vores frivillige. 

Hovedopgaverne omfatter:

  • Opsætning og støtte til drift af Internetopkoblinger om bord
  • Drift og videreudvikling af egne IT-baserede rapporteringssystemer
  • Kontakt til frivillige IT-befalingsmænd
  • Udvikling og drift af tilkaldesystemer
  • Beholdningsregnskab med IT- og telemateriel samt lokale softwarelicenser
  • Drift af Marinehjemmeværnets interne teamsite
  • Programmering af SINE-kommunikationsmateriel
  • IT-sikkerhed
  • Primær superbruger på Internetportalen hjv.dk.

Den daglige tjeneste vil indledningsvist foregå fra Ringsted, men eftersom der inden for et til to år er planlagt for sammenlægning og flytning af vores kontorer i hhv. København og Ringsted, bliver Korsør det fremtidige arbejdssted. 

Der må påregnes nogen rejseaktivitet i hele landet samt tjeneste i f.m. enkelte aften- og weekendarrangementer.

Om dig
Du har en relevant faglig uddannelse, og interesse for ovenstående områder.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til SharePoint, Office 365, MS InfoPath samt generel HTML-programmering.

Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine områder, men også være parat til at indgå i et tæt teamwork med dine kolleger. Da skal kunne møde vores frivillige med en positiv, åben og dialogsøgende tilgang.

Et godt kendskab til Hjemmeværnet herunder Marinehjemmeværnet vil være en fordel, men er ingen betingelse.

Ansættelsesvilkår
Du bliver omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010. 
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. Basislønnen udgør 22.497,08 - 27.019,04 kr. pr. måned (afhængig af, hvor mange års erfaring du har), og alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. 

Ansøgningsfristen er den 25. marts 2017, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder